Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Personlige Møder og Forbindelser m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personlige Meder og Forbindelser m. m. 133
at hans Modbydelighed for Alt, hvad der lugter af ~Skinh
ellighed", drev ham forvidt. Men komme til ham, som
til Lindberg-, det turde kim Faa. Der stod ligesom
Skræk af ham, især fra før, da han sad midt inde i sine
største videnskabelige Arbejder. I sin travle Virksomhed,
Nat og Dag, kunde han da imellem være lidt bråa (paa
Dansk: „brad") af sig, nåar Nogen, han ikke kjendte, kom
og afbrød ham og som han ikke netop fik Indtryk af, at
der var noget Alvor med. Saaledes var der en Murer
eller noget Lignende, som i Begyndelsen af Aarene Tredive
en Dag gik op til ham og begyndte lidt kejtet med, at
han syntes, det var saa bagvendt med Kirken nutildags.
Gr.: „Naa, De vil kanske, at Spiret skal vende nedad
— Dem skal jeg sende Bud efter, nåar min Kakkelovn
fejler noget". Men kom der Nogen, som gav ham Ind
trykket af, at det var Alvor med ham i hans Sjæls og
Saligheds-Sag, da var han rigtignok anderledes. Jeg talte
seiv engang med en Mand, der som ganske ung Bonde
eller Bondesøn fra Als i sin Sjæls Vilderede gik op til
Grundtvig. Grundtvig horer lidt paa ham, lægger saa sin
Pibe bort, lægger Haanden paa hans Skulder og taler saa
ledes for ham, at det lyste op for Sjælen og han med
inderlig Taknemmelighed maatte komme den Stund ihu.
Men en anden Gang kom der En, om hvem Gr. vidste, at
han behandled ikke sin Kone godt. ~Man maa være
Menneske før man bliver Kristen", sagde Gr. til ham.
En Kone kom en Dag og klaged over, at hendes Mand
ikke tillod hende at gaa i Kirke saa tit hun vilde. Da
lagde Gr. hende alvorlig paa Sinde, at det var Guds
Vilje, at hun var sin Mand underdanig, om hun ogsaa
maatte finde sig i at være borte fra Kirken imellem. Jeg
er ikke ganske sikker paa, om det ikke var saa, at hun
vilde gaa i Kirke baade Søndags Formiddag og Ettermiddag.
Engang fulgte han nogle Engelskmænd, som vilde se
sig om ien af Strafanstalterne. Da begynder En af dem at
tale til ham om, at Straffanger burde man først lære at
bede Tolderens Bøn: Gud vær mig Synder naadig. Det
at lære Folk til at eftersige det dybe Hjertesuk og kanske
ogsaa Maaden, hvorpaa det blev sagt, gjorde et saa mod
bydeligt Indtryk paa Grundtvigs dybe Alvor i det Gude
lige, at han vendte sig tvertom fra Engelskmanden og
berørte Indtrykket, han fik, i en Præken over ~Farisæeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
