Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Personlige Møder og Forbindelser m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personlige Meder og Forbindelser m. m,
134
og Tolcleren- (eller kanske 3die Søndag efter Trinit),
mangfoldige Aar derefter.
En Mand, der ikke i mindste Maade var liengiven
til Brændevins-Drik, tog sig en Dram, for at styrke Modet,
da lian en Dag skulde gaa op og tale med Grundtvig.
Grundtvig kjender hans Aande og affærdiger ham ojeblikke
lig: ..Jeg taler ikke med Folk, som Brændevinet staar
ud af Halsen paa".
Det var nok den Sommer, da Grundtvig blev Præst
ved V artou, at han anden Gang havde Besøg af Pastor
W. A. W exe Is, der gjæstede sit Fødeland. Wexels havde
for lang Tid tilbage været i Kjøbenhavn, og dengang
var han ikke mere bekjendt, end at Gr. antog ham for
en Præst at hernhuttisk Retning. Jeg tror det var en af
Fengerne (eller kanske Dr. Ptudelbach), som da fulgte
ham til Grundtvig. Wexels kom til at yttre noget, hvoraf
Grundtvig sluttecle, at W. maatte tro, at ~Djævelens Børir’
kunde blive ..Guds Born", og da Gr. spurgte W., om han
virkelig troede det, ..saa svarede jeg — fortalte Wexels
engang — som jeg havde lært: Ja, nåar de omvender
sig•’. ~Djæve 1 en s Børn blive Guds Børn! Gudbe v a r e
mig vel!-’ udbrod Grundtvig, gik hen, banked sin Pibe
ud og talte saa ikke mere med ham.
Det var dengang, men nu 1839 blev Wexels mod
taget med den største Yenlighed og Forekommenhed.
Paa samme Tid — eller kanske det folgende Aar —
besøgte ham ogsaa en ganske ung Seminarist Andresen,
Sønderjyde af Fødsel, men Huslærer i Tvedestrand i et
Hus, hvor Konen eller Bedstemoderen var Dansk og hvor
man derfor søgte sine Huslærere paa et Seminarium i
Fyen. Andresen, der var ikke uden digterisk Begavelse,
vil være alle dem bekjendt, af Xavn idetmindste, der véd
af „Den norske Folkeskole-’ fra omkring 1850, da han
til sin Død (1853) var en af dens Medudgivere. Han var
i 39 (eller 40) med et Sejlskib kommet til Kjøbenhavn og
var endnu ikke noget inde i Grundtvigs ~Anskuelser: ’,
og kjendte kim endel Digte af ham, men havde dog ’hørt
saa meget om ham, at han vilde til Vart ou. Prædikanten
svarede imidlertid saa lidet til hans Forestilling om den
Xavnkundige, at han maatte spørge, da han kom ud: Val
det virkelig Grundtvig? Nej, Grundtvig var bortrejst,
til Syd-Sjælland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
