Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - I „Danske Samfund“ og ved Konge-Skiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•’
I „Danske Samfund" og ved Konge-Skiftet. 153
„Velkommen igjen, Guds Engle smaa,
Fra høje Himmelsale"."
Nytaars-Aften talte han i ~Danske Samfund" over
Fortid, Nutid og Fremtid under Billedet af Himmel,
Jord og Hav . . . ~ Fortiden er mig som Him len, der
hvælver sig over os og drager os underlig til sig som
vort oprindelige Fæderneland, baade Livets og Lysets
hemmelige Udspring, men er saa stor og ophøjet, at vor
Yirksomhed kan ikke naa den, vor Daarskab ej skade og
vor Visdom ej nytte den, saa vort Forhold til den for
andres kun ved Lys og Morke, og dette Forhold er os
vigtigt ej for Himlens, men kun for vor egen Skyld. Ja,
saaledes betragter jeg Fortiden, der jo for Mange er
ligesaa ode og tom, som den synlige Himmel for de Blinde
og for os Alle i en bælgmørk Nat, men er ikke desmindre
for alle sine Kyndinger med aabne Øjne et himmelblaat
Kjærminde-Dyb ej blot med utallige Stjerner, men med
Underværket i Tidens Fylde seiv med Sol og Maane til
Liv og Frugtbarhed i Aandens Verden, saa livad der, som
Glemsel, Vankundighed og Selvklogskab afbryder vor hi
storiske Forbindelse med Fortiden, foraarsager aandelig
det samme Tab, som Blindhed og Morke legemlig ved at
skjule Himlen og dermed hele Verden i dens Storhed og
Glands for vore Øjne . . .
Nu tid en, eller det nærværende Øjeblik, forekommer
mig som Jorden, den eneste Gjenstand for egentlig Be
siddelse, den faste Grundvold for alle Bygninger, og Skue-
Pladsen for alle de store Begivenheder, som virke afgjør
ende og efterlade sig kjendelige Spor, fordi den er det
-Wv,~,, uo o,lf Mnrlpv-Sllricidpt no- CrVAV-
Højen for Alt hvad der vokser og visner, fødes og åøi% i
bestandig Vekselvirkning med Menneskens Born. Til Nu
tiden som til Jorden staa vi derfor, alle vore Dage, enten
vi vil eller ikke, i det tætteste, mangfoldigste og mest
indviklede Forhold, og her er det Liv eller Død, det
fremfor Alt gjælder om, thi derpaa beror det aandelig med
Nutiden, som legemlig med Jorden, om den skal tjene os
eller vi tjene den, saa hvem der tænker, de ved at drive
med Strømmen kan faa Held til at vende den, tåge lige
saa mærkelig fejl, som hvem der vilde opsætte sin Virk
ning paa Jorden til efter sin Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
