Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - I „Danske Samfund“ og ved Konge-Skiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 I „Danske Samfund" og ved Konge-Skiftet.
F remti den, som de underlige Tvillinger Lykkens
og Ulykkens dunkle Moder-Skjød, ligner endelig i mine Øjne
Havet, det immer bevægelige og foranderlige, snart blik
stille eller let bølgende, snart oprørte og brusende Hav,
der ligesaa naturlig vækker dybe Længsler og stolte For
haabninger, som det skrækker de Fejge og opsluger de
Dristige, men er altid livad der udvider vor Synskreds i
det Uendelige. Det gaar derfor Mange med Fremtiden
ligesom de rette Land-Krabber med Havet, at de, for
dybede i det nærværende Øjeblik, kun lizfrer dunkle
Rygter om Fremtiden og ændse den ikke, medens det dog
ene er Frygt og Haab, der sætter os i en virkelig For
bindelse med Fremtiden, som med Havet, og da nu Frygt
og Haab er de store Driv-Hjul i al menneskelig Virksom
hed, bortfalder den nødvendig i samme Grad, som Frem
tiden taber sin Betydning og sine Tillokkelser for os."
Denne Betragtning anvendtes sa a naturligvis paa
Forholdene i Danmark. — Nytaars-Dag i Kirken
talte lian over Ordene hos Paulus: Det Gamle gik forbi,
se Alt er ble vet nyt, livorved lian blandt Andet
udtalte:
Ja, mine Venner! vel har Ordet om det Ny i
Pauli Mund en langt dybere Betydning end jeg her kan
forbinde dermed, nåar jeg skal tale Sandhed om Fornyelsen
hos os; thi han taler aabenbar om det gamle Menneske
med alle dets vildfarende Begjeringer, som det Forbi
gangne, det Afklædte og Aflagte, og om det ny Menneske,
som er Herren fra Himlen, der vil bo i sine Troende og
vandre i dem, saa der oprinder et nyt Levnetsløb i Sand
heds Eetfærdighed og Hellighed; men dog mener han
dermed ingeulunde, at den gamle Memieske-Xatur, som
Gud skabte fra Begyndelsen i sitßillede og efter sin Lig
nelse, at den skulde være aflagt og tilintetgjort hos de
rette Kristne, der ikke mere leve deres eget Liv, men
Hans, som er død og opstanden for os. Nej, Gud sendte
sin Søn, født af en Kviude, ikke til at fordærve, men til
at frelse Mennesket, ej for at tilintetgjøre, men for at
gjenløse og oprejse den faldne Skabning, saa det Ny i
Kristo Jesu er ogsaa en Fornyelse af det Ældgamle,
som skrevet staar: Udsender Du din Aand, da skabes de,
og Du fornyer Jordens Skikkelse, ja derfor kalder den
samme Apostel vor Daab Igjenfødelsens og Fornyelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
