Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Kirkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkeligt.
172
„Dén l)lodsottige Kvinde", „Kvinde-Evangeliet",
„Herren og Dannekvinden" og «Himmel-Brevene"
d. e. Herrens Smaabreve i Johannes Aabenbaring, samt en
Pintsesalme.
Da de stakkers Gjendøbere, med Gravør Mønster i
Spidsen, var som mest udsatte for Fængsels-Straf, og hans
Højærværdighed Biskop Mynster ivrede for, at Politiet
skulde med Magt tåge B ørnene fra dem og føre dem
til Daaben, da skrev Grundtvig i 1842 et lidet Skrift
~Omßeligions-Forfølgelse", hvorihan stræber at vise
Regjeringen:
1. ~Det er Religions- Forføl ge1 s e, nåar man fængsler
og straffer enten Gjendøbere eller Andre, blot fordi de
udøve og udbrede en fra Stats-Kirkens afvigende Guds
dyrkelse."
2. „Religions-Forfølgelse strider baade mod den
..kristelige Tro og Bekjendelse" og mod „den augsburgske
Konfession."
3. ..Erfaring lærer, at Religions-Forfølgelse ikke
formindsker, men formerer Splid og Uenighed i et Rige."
Mods tan derne, han i dette Skrift har for Øje, er
naturligvis Tilbedere og Stats-
Gejstligheden i det Hele. Han siger derfor mod Slut
ningen af Skriftet: ~Jeg stemmer derhos med „Kjoben
havns-PostenI’, ligesom den har stemt med mig (skjøndt vi
ellers sjelden stemmer overens) deri, at ved slige Lejlig
heder skal man aldrig regne Stats-Gejstiighedens Ind
vendinger og gjør bedst i aldrig at spørge om dens
Mening, da det kun er at lede den i Fristelse og det i
enFristelse saa stor, at den endnu aldrig blev overvundet
i denne Verden. Saavidt jeg véd, har endnu aldrig
Mængden af beskikkede Læger anbefalet fri Udøvelse af
hvad de kaldte Kvaksalveri eller noget priviligeretLaug
med de fleste Stemmer anbefalet Privilegiers Ophævelse,
om det saa end var Borger-Samfundet nok saa skadeligt
og maatte ganske sikkert forberede Landets Undergang,
og hvorledes kan man da vente, at en Gejstlighed, der
har Brev paa at herske og har ovenikjøbet stykket Her
skabet ud, saa liver har faaet sin Part, skulde i det Hele
stemme for ~KirkeligFrihed"." Han minder ogsaa om, at
det var trods Stats-Gejstligheden (den jødiske), at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
