Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Kirkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkeligt. 173
Kristendommen tog sig den Frihed at være til, trods
Stats-Gejstligheden Luther stod op og trods Stats-
Gejstligheden Lutherdommen blev indfort i Danmark.
lovrigt tilraader han, „at lade baade Gjendøberne og
de gudelige Forsamlinger omtrent skjøtte sig seiv, lø se
Sognebaandet, saavidt Sakramenterne angaar, og tillade
dem, der maatte finde Skrupler enten vedßarne-Daaben
eller ved Overøselsen, at opsætte deres Børns Daab til de
kan svare for dem seiv, og da at faa dem neddyppede i
Stats-Kirken." Herved mindes jeg om en mærkelig Yttring
af Grundtvig i Oldenborgs og Kierkegaards Tids
skrift ikke længe forud, den Yttring nemlig, at Erfar
ingen synes at lære, at hvor man holdtfast paaDaabs-
Pagten, der trættedes man aldrig om „Vand-Draab
ernes Mængde".
Skjøndt den ikke just er ~kirkelig’’, skal vi med det
Samme ihukomme en anden Friheds-Sag, hvori Grundtvig
var med.
Det var kanske lidt senere, men vist ikke saa meget
længe efter denne Tid, at vi ser hans Navn i Forening
med den fransk-reformerte Præst i Kjøbenhavn Raffards
og Professor Davids under en Henvendelse til Kongen
angaaende Neger-Slaveriets snarset mulige Ophæv
else paa de dansk-vestindiske Øer. Grundtvig var
ikke Fortåtter af Adressen.
„En Brude-Vielse i Vartou Kirke, den 28de
Januar 1842. Kun for Venner", er Tittelen paa et Par
Blade, som endnu bekjendtgjøres fra Boghandelen og det
visselig med god Grund. Det er en varm Hævdelse af
det kristelige Ægteskabs Værd og Velsignelse og
navnlig af Præste rnes Ægteskab, og den slutter med
de mærkelige Ord:
„Derfor kan og maa især vi (Præsterne), baade i vort
Folk og vor Slægt høre rolig paa det Skrig, der nu igjen
begynder at opløfte sig mod Præsternes Ægteskab, og
netop for Skrigets Skyld maa vi være dobbelt sikkre paa,
at nåar vi indbyde Herren til os paa vor Bryllupsdag, da
kommer Han visselig og vil ret klarlig aabenbare sin Her
lighed i Velsignelsen af vort kristelige Ægteskab, saa
Evangeliets Velsignelse skal blive stærkere i vore Børns
Mund end i deres Forfædres, og de skal blive ved at byde
Herren til Bryllup ligesom vi, indtil hans Doms-Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
