Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved Englands- og Skotlands-Rejsen 1843 og straks deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Englands- og Skotlands-Rejsen 1843.
178
Ved Englands- og Skotlands-Rejsen 1843
og straks deretter.
I Vaar-Tiden det ovennævnte Aar fik Grundtvig af
Dronning Karoline Amalie uventet Tilbud om en Penge-
Gave til at foretage en Rejse til England, og mulig var
det for sin Søn „ Svends" Skyld især, at han vilde tåge
Skotland med. Nuværende Professor Svend Grundtvig,
født 9de Septbr. 1824, liavde nemlig allerede, jeg troer et
Par Aar i Forvejen, oversat ~Engelske og skotske
Folkeviser", og det saa mesterlig, at Ingen forSprogets
Skyld skulde tænke, det var Oversættelser. Fra den
egentlige Eejse har Grundtvig fortalt den nordiske Læse-
Yerden meget lidet, men ved den erdog adskilligt at melde.
Tiibudet fra Dronningen blev naturligvis fortalt i
Brevvekslingen mellem Grundtvig og Bu sek, som mente,
der var meget at lære derovre af Puseyiterne, hvem
han haabede iovrigt, at Grundtvig skulde retlede. Dette
Parti lagde særlig Vægt paa „den historiske Kirke",
men uden at have fundet den i sin levende Bekjendelse
ved Daaben. De lagde en for den Tid ualmindelig Vægt
paa Daaben som Gjenfodelsens Bad og paa Nadveren
som Kristi Legems og Blods virkelige Fællesskab, men de
sammenblandede Troens Ord, som de dog vilde hævde,
med de ufuldstændige Opskrifter deraf hos Kirke
fædrene, ja endog med de saakaldte nikænske og
athanasianske Sjmiboler, og „Retfærdiggjørelsen af Troen",
som i den engelske Statskirkes symbolske Bog, „de 39
Artikler", kaldes, meget tort, „en meget sund Lærdom",
var Puseyiterne endnu meie usmagelig end den var de
øvrige Anglikaner, saa den skal udfyldes med Gjerninger
i ~Levnet ogGuds-Dyrkelse" (moral and ritual). Dog var
de ikke Rationalister, men det var den p api stiske
Gjernings-Hellighed, som hos dem skulde bede paa Ret
færdiggjørelsen af Guds Naade, og en stærk Helding
mod Rom var næsten i alle Maader kjendelig hos dem.
Papisterne betragter og behandler de som vildfarende
Brødre, men Lutheraner og Kalvinister skar de
over én Kam som „fremmede for Israels Borgerret". Messe-
Hagler og Alter-Lys og Saadant lagde de Vægt paa
og delte de øvrige Engelsk-Statskirkeliges Mening om Bi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
