Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved Englands- og Skotlands-Rejsen 1843 og straks deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Englands- og Skotlands-Rejsen 1843. 185
den skolerette Opdragelse til Skyerne, lo man dog i
Smug deraf.
Hos Pastor Wa de i London traf Grundtvig sammen
med nuværende Missions-Biskop Schreuder, som da
netop var paa sin Nedrejse til Zulu-Landet. Det var
nu, som vi véd, Grundtvigs Tanke om den Sag, at Menig
heden dog baade først maatte komme til levende Bevidst
lied hjemme, og at overhovedet Missions-Tiden siet ikke
var kommen. Derom mere senere; men denne Gr.s Be
tragtning gjorde, at han siet ingen Del kunde tåge i den
Andens Hengivelse i en Retning, hvortil han ikke troede,
at Guds A and for Øjeblikket enten kaldte eller rustede.
Talen mellem dem kom derfor ind paa et norsk Forhold,
thi Grundtvigs kjærlige Hjerte tænkte nu, at Schreuder
snart skulde komme tilbage til sit Fæ drelan d og virke
der. Dog var det ikke et Fremtids-Forhold, Talen kom
til at dreje sig om, men om, hvad det Aar var i de
Manges Munde, om —„Syne-Marta" i Sogn, med hvem
Schreuder en Tid ’i Forvejen havde haft Forhandlinger.
Med Hensyn til, hvad man skulde kræve af slige Folk,
nåar de beraabte sig paa saadanne Aabenbarelser, da var
det — mente Grundtvig — at de skulde med Sikkerhed,
uden Standsning, udsige Herrens egen Bøn derover.
Han tænkte sig naturligvis Yedkommende stillet Aasyn til
Aasyn med Folk, der seiv havde Herrens Bøn levende
hos sig. Da, mente Gr., at Sandhedens Aand ikke
vilde tilstede dem med Sikkerhed at bede den Bon over
deres egne eller falske Aanders Løgne, nåar de ligefrem
foregav, at de var Aabenbarelser fra Gud. Denne
Pynvo cmtos QrO-iT-aiirloT "+ cmorro nr>rro+ of at -pvietp (rlld".
men Grundtvig stod fast derpaa. Den anden Sag, de
samtalte om, var den bedste Maade, hvorpaa man kunde
lære et fremmed Sprog. Schreuders Tanke i denne
Sag var udentvivl, som sædvanlig, ved det Sprog, det nu
laa ham nærmest at lære, og Grundtvigs Tanker var
mange hundrede Mil fra en Zulu-Mission, som han ikke
brød sig det ringeste om. Grundtvig sagde nemlig, at
han havde brugt at begynde med Læsningen af det ny
Testamente paa det Sprog, han agtede at lære. Det
var naturligvis fordi det maatte lette betydeligt, at læse
noget paa det fremmede Sprog, hvortil han allerede havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
