Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - I Skandinavisk Selskab. Brage-Snak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 I Skandinavisk Selskab. Brag«-Snak.
Forhold, som kim viger for Palæstinas og kappes med
Grækenlands, og som er grimdet paa et mageløst Natur-
Forhold til Historiens Aand, eller, for at tale i Nordens
eget Billedsprog, at her er Moder-Skjodet for den Mimers-
Brond, hvoraf Odin dråk Vidskab og såtte sitøje i Pant,
som jeg sikkert venter, han kommer idag eller imorgen og
indleser med Drypner, den aandelige Guldring, der alt
gjennem Aartusinder fodte otte Born liver niende Nat, saa
Mage til historisk Gnldkjæde lindes ikke under Solen."
Og om de nordiske Stammers indbyrdes Forhold
til hinanden, udtalte han følgende Ord af gjennemgribende
Vigtighed: „Ja, det kan og skal Nordens Historie op
lyse, at nåar Stammerne ikke vil have Aand til fæli es,
da faar de Aandløshed til fæli es, da blomstrer Folke
livet ingensteds, men henvisner og forsvinder overalt, om
end her lidt for og hist lidt efter, vel kjendeligst, hvor
Bogen kaster sit gule Løv, og skjultest, hvor Granen holder
paa de grønne Naale, men allevegne dog umiskjendelig i
Tidens Lob, fordi Nordens tre Ho ved st ammer forholde
sig omtrent til hinanden som Joner, Dorer og Æoler
fordum i Grækenland, om hvem Ingen tvivler, at de jo
havde Folke-Aand tilfælles, da de var i Aande, og at
det var denne græske Folke-Aand, der ene såtte dem i
Stand til baade at forsvare Fædernelandet mod de myld
rende Barbarer, og til at øve alt det Storværk med Haand
og Mund, der har gjort dem verdenshistorisk berømte og
uforglemmelige, ligesom det igjen var Tabet af denne
Fælles-Aand, der gav deres blomstrende Folkeliv sin
Helsot og lod dem synke fra al Verdens Beundring lige
ned til Tyrkernes Spot. Staar dette kun levende for os,
da undrer det os ikke længer, at de nordiske Grander, da
Fælles-Aand en tabte Herredømmet over dem, vendte i
Forblindelse, til fælles Skam og Skade, deres Vaaben mod
hinanden, og spildte deres Kjæmpe-Kræfter, istedenfor at
samle dem til Storværk og kappes om en Broderpart deri,
men det maatte snarere undre os, at Ulykken ikke blev
større, saa de dog hidtil undgik den dybe Fornedrelse,
som Grækerne maatte friste; det undrer os ikke, at
Norden tabte sin indvortes aandelige Selvstændighed,
der nødvendig staar og falder med A anden, men maatte
snarere undre os, at den Udvortes og Verdslige dog blev
nogenhmde hævdet."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
