Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - I Skandinavisk Selskab. Brage-Snak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Skandinavisk Selskab. Brage-Snak. 189
Denne Tale, der endnu er at faa kjøbt, er ogsaa
mærkelig deraf, at da man havde begyndt med Forbud mod
Foren inge r og med Stævnemaal og Beslaglæggelser mod
Forfattere og især da modßladskrivere, saa tog Grundt
vig i ~Fortalen- tilgavns fat paa disse Undertrykkelser*)
og indskjærpede med Kraft,
„at, livor Menn eske-Aand en faar Lov at raade, der
anser man det ingenlunde for den store Opgave at fore
bygge alle muligeMisbrug af Menneske-Livet, men frem
for Alt at fremkalde, nære, styrke og oplyse det, vis paa,
at de Godes kraftige og kloge Brug deraf vil forebygge
Saameget af Skjelmernes og Tossernes Misbrug, som til
gavns lader sig forebygge, og være den bedste Erstatning
*) Ogsaa paa Skolevæsenets Omraade var der udgaaet
fra Kanselliet (Regjeringens Skriver-Stue) et „Udkast’i til
en ny Tvangs-Lov. Mange seiv af vore saakaldte ..Libe
rale" er visselig den Dag idag fuldstændig enige om, at
Folk, som ikke skjønner sit eget og sine Børns Bedste,
skal behandles efter det kongelig-danske Kansellies Methode.
„Samfundet" kræver det, siger man da tillige, som om en
virkelig Sam fun ds-A and kunde fremmes ved, hvad der
soleklart bestrider den, idet det angriber den person
lige og huslige Frihed udenfor den Grændse, som Næst
ens Fred og Frihed sætter, eller med andre Ord, som Fri
heden, der maa være gjensidig, altid sætter sig seiv.
Nu, Grundtvig harmedes inderlig ogsaa over Skole-Tyran
iet og skrev til Busck under 23de Juli 1842:
.... ~Har Du set Udkastet til den nye Skole-Forord
ning til Kjebenhavn, da véd Du ogsaa, her ser sort ud her
hjemme for Frihed og Oplysning, thi Muligheden af en saa
dan Forordning 1842 vilde jeg dog rask benægtet, om Nogen
havde sagt mig det. — Tvang, Tvang, Tvang, rent ud
sagt, og Mulkter, som Hovedstaden hidtil siet ikke kjendte,
fra Forst til Sidst, og bøde med Kroppen, nåar de ej ud
redes, og, siger Kanselliet i Motiverne, det vil jo have
mange Übehageligheder og vække megen Vrede hos Almuen
i Ferstningen, men nåar nogen Tid er gaaet, tinder man
sig nok i det ligesom i de andre Kjøbstæder!!! Saa galt
havde jeg dog aldrig tænkt mig det, Gud bevare os! —
Kan Folkeraadet døje det, saa kan Kanselliet sige: Dan
mark har tabt og jeg har vundet!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
