Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Legemlig og sjælelig Sygdom og Helbredelse i 1844. Konfirmation paa Tuborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Legemlig og sjælelig Sygdom og Helbredelse i 1844. 201
Pine lidt, var lians kjærlige Datter. Da han legemlig var
blevet bedre, rejste man ud paa Landet med ham, og han
gjæstede da sin kjære Bu sek i Bjergby, men ogsaa andre
Præster, men var endnu urolig i Sindet. En Dag — for
tælles der — var han bleven borte for sine Omgivelser.
Man søgte efter ham allevegne og fandt ham endelig i en
Vognbod liggende paa Knæ med Hænderne foldede paa
Vognhjulet, grædende og bedende. Men paa denne Rejse
brød ogsaa Guds-Ordet i Daaben igjennem hos ham med
livsalig Trøst og Oprejsning i den ~sønligeUdkaarelses
Aand", hvorom gamle Busek til Ordets Pris levende
vidnede i Grundtvigs egetPaahør i det sidsteVennemøde (1868)
her paa Jorden (i dens nuværende Skikkelse), hvori Busck
var tilstede: ~. . . Det var „det lille Ord", som Biskop
Grundtvig har ført frem, fordi Voiherre har lagt ham det
saa alvorligt og inderligt paa Hjerte og givet ham saa
stor Trøst og saa stor Velsignelse ved det, Jeg mindes
— det er flere og tyve Aar siden —, at da han var i en
af de Anfægtelser, som aldrig nogen saa højt begavet
Aand kan undgaa — thi det er umuligt, at der kunde
bevares et ydmygt Sind i et Menneske, som har saadanne
Gåver, nåar Vorherre ikke engang imellem tog paa dem
og viste dem, at de dog var skrøbelige og at han alene
var denMægtige — da han var i saadan Anfægtelse, kom
han til mig i min Præstegaard, hvor jeg før var. Han
havde Bekymring, ja inderlig Bekjmiring, men Gud
trøstede ham. Da vi sad en Dag oppe i et Lysthus,
som jeg havde bygget paa en Mark, hvorfra der var en
vid Udsigt til alle Sider, sagde han til mig: Har Du
Pen og Blæk? hvortil jeg svarede Ja. Sæt Dig nu og
skriv, hvacl jeg siger til Dig; clerpaa sagde han følgende:
’ „Sov sedt, Barnlille,
Lig rolig’ og" stille,
Saa sedelig sov
Som Fuglen i Skov,
Som Blomsterne blunde i Enge!
Gnd-Fader har sagt:
Staar Engle paa Vagt,
Hvor mine de Smaa er i Senge! 1’
o. s. v. gjennem 6 Vers."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
