Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Mundsmag af nogle Minde-Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Mundsmag af nogle Minde-Digte.
Bøger, Grundtvigs yngre Venner i senere Aar har udgivet.
Men ved Rasks Død (1832) skrev han en Dråpe*), hvoraf
vi dog kun skal hidsætte et helt Vers og tillige et Par
Linjer af det sidste, for det videnskabelige Haabs
Skyld om Norden, som deri saa fyndig er udtalt. Om
den Navnkundige skriver han jævnt og storstilet:
rVidt lian vandred seiv paa Jorden,
Ledte om sin Ligemand,
Kom til Hekla liejt i Norden,
Ganges ned i Sønderstrand,
Fandt dog Ingen stort at regne,
Seiv et Særsyn alle Vegne!"
Og til Slutning spaaer han, at „ved Støttestav" (med Bog
staven til Hjælp)
„Mødes skal engang i Norden
Sprogene fra hele Jorden!"
Vi mindes Grundtvigs Ungdomsven Povel Dons.
Han forlod Kjøbenhavn i Begyndelsen af Tyverne, omtrent
paa samme Tid som Grundtvig igjen fik Præste-Embede
og Ingemann blev Professor i Sorø, og førte siden paa
Landet „et Skyggeliv" i over tyve Aar, plejet af sin
Hustru, der ligesom han seiv var af norsk Herkomst. Da
Grundtvig fik hans Død at vide, skrev han under Paaske
1843 til Gunni Busek, der havde været hos ham paa
det Sidste:
„Nu endté da Povel Dons det sørgelige Skyggeliv
og har, haaber jeg, begyndt et nyt, der anderledes svarer
til hans Fngdoms brændende Længsler og eventyrlige
Drømme . . . Tak fordi Du talte Trøstens Ord til ham i
de sidste Timer! Det glædede mig ret, da jeg hørte, han
havde forlangt Dig . .; thi det sagde mig, at han dog for
en Del var kommet til sig seiv . . .! Hans Billede er
*) Til Grundtvigs Minde-Digte fra Aarene Tredive hører
ogsaa det store Kvæde „N ord ens Guid", der var skrevet
1834 ved den af Saga-Kækken saa fortjente Biskop
P. E. Mullers Død og blev indrykket i „Danskeren" 1849.
Men det er mærkeligt, hvor langt friskere Kvadene er fra
Aarene Fyrreti, efterat han fra 38 var traadt i levende
Berørelse med den nærværende Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
