Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Mundsmag af nogle Minde-Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mundsmag af nogle Minde-Digte. 211
derfor ogsaa staaet op for mig- i hele sin ranke, sværmeriske,
men ærlige og vidunderlig klarøjede og lydhøre Ungdomme
lighed, mægtig greben af Klangen i Hans Røst, som siger:
„Jeg er Opstandelsen og Livet; hvem, som tror paa mig,
skal leve, skjøndt han døer, og hvo, som levende tror paa
mig, skal aldrig dø!" Gud gjøre det Ord levende og
kraftigt hos os paa begge Sider i disse Paaske-Dage og i
al Evigheds Evighed. AmeD.*)" — Saa skrev han Kvædet,
som han dog ikke lod trykke før 1867 i Chr. Richardts:
„Fra danske Forfattere":
„Povel Dons.
Blomster alle maa henvisne,
Hvor i Støv de fæste Eod,
Og seiv vannest Jord maa isne
Under Vinter-Jettens Fod:
Derfor visned, isned, døde
Han, som i sin Morgenrøde
Tar en Blomst med Lnekalk.
Efter Kongedybets Torden,
Efter Kongeskyens Lyn
Opgik Solen over Norden
Til et prægtigt Morgensyn;
Som en Glød, der havde ulmet
Under hele Verdens-Mulmet,
Den sit Fængsel gjennembrød!
I sin Glands, fra Moder arvet,
Skjalde-Solen, tændt paany,
Til Skinfakse regnbufarvet
Skabde om den sorte Sky,
Klædte Bjergene i Lue,
Saaed Guid paa liver en Tue,
Sleb til Spejl det store Hav.
Det var Fimbul-Vinterdage
Trindt i Nord med Frost og Kuld,
Sove-Hjerter uden Mage
Laa paa Rad i Dun og Uld,
*) „Amen" betød hos Grundtvig, idetmindste
„det ske!"
senere Aar:
i
Fedt 19de Xovbr. 1783, d#d Bde April 1843.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
