Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved det nordiske Studenter-Møde 1845 og mit første Besøg i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Ved det nordiske Studenter-Mode 1845 o. s. v.
Paa Haabets høje Hest i Dands
Til Himmel-Bj.ergets Svale
Sig svinger Nordens Bjarkemaal
Med Klang af Hjertens Fylde:
De Gamles og de Unges Skaal,
Som Kjærape-Aanden hylde!"
Og saa udraabtes igjen: ..Pastor Grundtvig har Ordet!"
Vi vendte naturligvis tilbage saa langt op i Teltet som vi
kunde, og Grundtvigs Tale gik nu ud paa Forholdet mellem
de Gamle og de Unge, og jeg mindes, at han sagde, at
nåar de Gamle var stædige, kunde de Unge „troste sig
med, at nåar de følger Aanden, da er Fremiiden deres."
Han dvælede dog især ved det venlige Fællesskab mellem
de Gamle og de Unge, som ogsaa nu aabenbaredes, og
fortsatte omtrent som følger:
„. . . Hvor nu Menneske-Xaturen seiv kundgjor sine
Love, der maa ogsaa jeg indrømme, at man behøver
hverken græske eller nordiske Myther til Stadfæstelse,
men da Nordens Mythologi fra Ungdommen af har
været hvad jeg kalder min Slejpner, men somme Andre
kalder min gamle Kjæp-Hest, saa indser De let, at jeg
kan ikke godt udtale mig for Nordens Ungdom, uden
at indføre en lille My the, seiv om man end vilde sige,
jeg trak den ind ved Haarene!" Saa fortalte han Mythen
om den gamle Mimer og den unge Hejmdal som lige
gode om Gjallar-Hornet, der hørtes over hundrede
Mile og vakte alle Odins slumrende Kjæmper, og han
fandt i ~Gjallar-Hornet" det ypperligste Billede paa
~den fri offentlige Tale med levende Rost" og slut
tede med Ønsket for ~et venligt Fællesskab de rom mellem
de Gamle og de Unge i Norden: et Fællesskab, som
Mimers og Hejmdals!" Den Ungdom, der naaede frem,
tog nu og bar den Gamle paa Guid-Stol under de mest
levende Fryderaab.
ThorsdagAften var vi indbudne til at overvære en
Forestilling i Theatret, og der var Grundtvig vist ikke
tilstede, da han siet ingen Ven var af Skue-Spil*) (uden
*) Som vi senere skal se, tog han sig dog som Eigsdagsmand
ogsaa af Theater-Sager for deres Fornejelses Skyld, som
såtte Pris derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
