Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved det nordiske Studenter-Møde 1845 og mit første Besøg i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved det nordiske Studenter-Mede 1845 o. s. v. 223
som Digter-Værker, nåar de var gode), om han end
fandt, at i aandløse Dage har „selv Sknespiller-Mimden,
fra Athenen til Kjøbenhavn, formildet den Gravens
Tavshed, hvori det poetiske Ord efterhaanden nedsank"
(„Brage-Snak" Side 50), og at i Sammenligning med de
Horesale, „hvor Munden med Flid beviser, den har
drukket Blæk, er Skuespil-Hnset, hvor den dog stræber at
skjule det, et sandt Elysium" (sammesteds). Fredag
Ettermiddag, den fjerde og sidste Hojtidsdag, begav vi
os, ledsagede af en umaadelig Folke-Mængde, vesterud
mod Frederiksberg, hvor Øhlenslæger boede, og da
der var sunget for ham og han havde venlig tiltalt os,
foreslog En af Studenterne, jeg troer en Svensk, at vi
skulde med det Samme hilse Grundtvig, da Bakke
huset ikke laa langt derfrå. Det Forslag blev øjeblikke
lig bifaldf, og, fremdeles i en uhyre Folkehob, togede vi
opefter til hans Bolig, hvor da Sendemænd hentede
ham, og han var straks rede til at komme ud. Der stod
han da rank under aaben Himmel, alt dengang aldeles
skaldet, men endnu, som sagt, uden Skjæg under Hagen,
kim med to store, næsten hvide Koster staaende ud fra
Kinderne; han stod der i ny sorte Klæder (Frak) og hvidt
Halstørklæde, som han altid bar, stille som et Lys og
med Udtrykket af dyb Alvor og aandelig Livskraft i sit
Aasyn, med de dybtliggende Øjne og de stærke Øjenbryn,
hvorunder det blinkede, nåar han talte, i Aande, men roligt
Sangen (af Ploug?): „Herlige Moder, Kraftens Brud"
istemtes, men Alles Øjne, som kunde naa frem, var sik
kerlig rettede paa Skjalden, og en Svensker sagde til
Naboer: „Saadan maatte en Profet seet ud!" Og
nordisk-profetisk var hans Tale, da den drejede sig
om ~mit nordiske Ha ab", hvorunder han pegede paa
„den storartede videnskabelige Hojskole, fælles
for alle Nordens Stammer!"
Paa Forslag af J. Friis, for nogle Aar siden død
som Rektor i Kristianssand, gik han og nu ogsaa afdøde
Ejlert Sundt og jeg ind i Grundtvigs Stue*), hvor der
*) En anden Dag kom en norsk theologisk Student, som havde
nogle Morgenblade (dengang Kontrabande i Danmark) med
fra Wexels. Da sad han og dråk Kaife ude i Haven
med nogle Gjæster, især Svenskere, hos sig. Nordmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
