Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved det nordiske Studenter-Møde 1845 og mit første Besøg i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Ved t.et nordiske Studenter-Mode 1845 o. v.
var saa mange Gjæster, at hans Tale ogsaa der omtrent
maatte blive som offentlig. Af dels allerede dengang, dels
senere bekjendte Dannemænd saas i Stuen Fr. Barfoed,
Fr. Helveg og senere Stiftsprovst, dengang Kandidat
Egede Glahn. Grundtvig udtalte sig først i sin Al
mindeliglied omj at ligesom det enkelte Menneske ikke
med Held kan udvikles nden gjennem levende Veksel
virkning med Andre, saaledes er det ogsaa med det
enkelte Folk, og derfor glædede lian sig saa meget over
den begyndte levende Vekselvirkning mellem Folkene
i Norden. Saa gik han over til Folkelivets Krav i
Norden, mere i det Enkelte, dets naturlige Krav paa Fri
gjørelse i alle Retninger, navnlig ligeoverfor Tryk gjen
nem Embeds-Magten og gjennem en ufri og altfor lidet
enkel og almenfattelig Lovgivning, og vi maa tillige
komme ihu, at vi med vore Tanker nu er inde" i en Tid,
da der i Danmark og Sv errig saa godt som ingen
Religions-Frihed fandt Sted. Han mindte om, hvorledes
f. Eks. Præst blev Folket paa tvungen fra Vuggen til
(Traven: nåar et Barn fødtes, nåar man vilde gifte sig og
nåar En døde. Da jeg mindte om, at vi heroppe netop
havde faaet vor Dissénter-Lov*), folded han Hænderne rask
og sagde: „Ja, Gud ske Lov og Tak’.-’ Og saa udtalte
han sig om Sportel-Væsenet, hvorledes, nåar Folk
havde lagt sig Lidt tilbedste, Skifte-Rett en kom og
tog Pengene fra Arvingerne, og endelig om, at nåar Lov
givning en var for vidtløftig og utydelig (han havde jo
nylig seiv provet Kanselliets Udkast til .en ny Trykkelov
gjennem de mangfoldige Paragrafer), da blev Jurist
erne de Eneste, som kunde vide, hvad der var Lov og
Ret i Landet. Der var en ung Jurist tilstede, P. Ottesen
fra Kristiania, nu Assessor i Hojesteret; han var, gjennem
Sønnerne, tidlig under Modet kommen ind i Gr un dt vigs
Huskreds og fortalte siden, hvordan Gr. en Dag ved
Bordet havde tåget fat paa den norske Grundlov, saa den
unge Mand, der var godt skaaren for Tungebaand, til
var ikke ganske fri for at tåge Anstød af, at en Grundtvig
kunde „le saa godt". Han havde en god, stærk, sund
Latter.
*) Den var saa ny, at den ikke engang var stadfæstet af
Kongen, men maatte blive det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
