Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Boglige Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Boglige Arbejder.
ses, kommer vi til „Nørreleden eller de tre nordiske
Rige r," hvor blandt Andet hans Ord om Sverre og
Haakon Haakonsen er skikket til at vække mere
Eftertanke hos os ved Læsningen af deres Sagaer. Under
„Vesterleden eller Italien, Spanien og Portugal"
kommer vi naturligvis paa de lange Rejser baade til
Ostindien og Vestindien, tilMexiko og Peru, ja seiv
til Kina med An drada op ad Floden forbi de mange
Kontrollører: „Dén Store, den Mindre og den Mindste"
(Tu-Tan, Kon-Kvan og Compin) og de syv endnu mindre.
Naar Grundtvig skildrer Mænd, der øver Sto rværk, især
nåar de, som jo tidtnok sker, møder haardnakket Mod
stand og Miskjendelse, da mærker man saa at sige i hvert
eneste Drag, at han seiv er af Slægten, som nåar han
folger Albuqverque og Colombo, hvilken Sidste han
ogsaa to Gange har besunget, i „Krønike-Rimeue" og i et
større Digt, skrevet i London, som stod i „Nordisk
Kirke-Tidende" for 1833 (eller 34). Ja man mærker det
Slægtskab, seiv nåar han behandler saadanne Stormænd,
som for en stor Del virkede med „Døds-Kraft", t. Eks.
nåar han dvæler ved Kardinal Ximenes, storartet seiv
i Mohrer-Krigen under det allergroveste Mistag af
Midler,Ximenes, hvis bogligeStorværk, „Complutenseren",
vi før har omtalt. Og fremfor Alt er naturligvis Grundt
vig Manden til at skrive om Morten Luther i det
sekstende Aarhundrede, det Aarhundrede, som hvis
Hovedmærker han forøvrigt sætter ~Protestantisme,
Tyskere og Dronning Elisabeth" med alle de Kampe,
som førtes i Skyggen af disse tre Navne, og med den sjeldne
Læseverden paa Modersmaalet i England, som i
denne Tid skabtes, og med den ~engelske Verd ens-
Handel", som da spaaedes og spirede. Glemt i dette Tids
rum er da naturligvis allermindst William Shakespeare,
„i hvem den gamle ~Hamlets" eller rettere „Angler-
Folkets Aand aabenbarede sig for sin Søn og raabte
om Hevn over sin Morder."
Det „syttende Aarhundrede" giver han i Over
skriften til Mærker: „Pietisme, Hollændere og Wil
helm den Tredje", og de Ord, hvormed han aabner sin
Udsigt over det Tidsrum er følgende: „Naar man fra
Højderne, vi nu har besteget, overskuer dette syttende
Aarhundrede, og ser- intet bevæge sig paa den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
