Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Boglige Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boglige Arbejder. 229
Skueplads uden Krigshære, som Rovdyr i store og smaa
Flokke, hører Døden udraabe fra alle Prækestole som
Livets Maal, og ser Dødens Altere ryge fra alle Skoler i
Wittenberg, Leyden og Oksford, saavelsom i Paris,
Alkala og Ingolstad (Jesuiter-Rede); da føler man sig
beklemt og fristes til at vende det Ryggen, som en Ørk,
hvor intet Levende kan bjerge sig og ej engang Uvætte
finde Hvile; men nåar vi betænke, at alt det Menneskelige,
der nu fryder sig ved Livet eller strider dog for det, er
kommet til os ogsaa gjennem dette Aarhundrede, gjennem
disse tyrkiske Krige, braminske Kirker og kine
siske Skoler, da følger det af sig seiv, at Børnenes Øje
ikke maa krympe sig ved at betragte den Skjærsild,
Fædrene var nødte til at gjennemgaa. Hvoraf den tunge
Nødvendighed rejste sig, eller hvorfor seiv de Stammer,,
der vandrede i Luthers Spor og kjæmpede for at holde
„Begravelsen" aaben, som Luther væltede Stenen fra,
hvorfor de seiv tilstoppede Mundingen med latinske
Grammatiker, Romer-Retter og symbolske Bøger*),
det er vistnok svært at forståa, men lader sig dog alle
rede temmelig godt forklare af den hartad uindskrænket
herskende Aandløshed og drengeagtige Selvklog
skab, der efter Omstændighederne sagtens i Forstånds-
Tidens Begyndelse var uundgaaelig. Som de Begiven
heder, der under Forsynets Styrelse holdt Løbebanen
aaben, fremhæver han den tyske Trediveaars-Krig (se for
resten derom ogsaa „Kirkespejlet"), den hollandske
Søfart og de engelske Borger-Krige, under hvilke
dog Friheden gjorde Kjæmpe-Skridt, saa vi glædes over
England som dens eneste Hjem i de samme Dage, hvor
man hævdede baade en god Del Aands-Frihed og Legems-
Friheden (Habeas Corpus), medens „Bastillen" i Paris
og Statsfængslerne trindt i Kristenheden fortæller os
ganske andre Ting fra Fastlandet. Dog, det er vel paa
tide at bryde af med Omtalen af Haandbogen med den
Bemærkning, at neppe noget levende Menneske forlader
*) De Theologer, siger Gr. ensteds i Bogen, der fandt, at
Skriften skal fortolkes efter de symbolske Beger,
fordi de symbolske Bøger stemmer med Skriften, hørte
til de kjedsommeligste Vrøvlere, som kunde gaa paa Gudå
grønne Jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
