Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Boglige Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Boglige Arbejder.
lians Betragtninger navnlig over franske og engelske For
liolde i Nytaars-Tidens Historie, uden at lian skal
mærke, at lian er bleven vejledet til at lære langt nier,
end min Pen kan give Anelse om, med Hensyn baade paa
Modersmaalenes Betydning og Fr ili edens Værd for
Menneske-Livet og al menneskelig Virksomhed, og kim til
foje, at lian takker Engels kmændene, fordi de heller
vilde føre et nordentligt og nroligt Liv, end i al Stilhed
og efter alle Regler blive Dødens Rov, og endelig at lian
med Varme anbefaler Juryen eller Nævninge-Retten,
livor man skal faa en folkelig Retspleje i Gang.
Hans Leveringer af Nytaars-Tidens Historie standsede
nu (1843) for lange Tider med Udgangen af det syt
tende Aarliundrede.
Under Arbejdet med Nytaars-Tidens Historie liigede
han ignmden efter at komme til at skrive en Kirkens,
som han da ogsaa kom til at give os i sit ..Kirke-Spejl",
forinden han gik bort. Derom mere siden. Men til Busck
skrev han under 26de Juli 1842 følgende mærkelige Ord,
kort før sin Sommerrejse til Bjergby:
„— —Nu skulde jeg da igjen til Haandbogen,
men rører den sagtens ikke før efter Pusterummet, skjøndt
jeg rigtignok længes efter at se den færdig og faa fat
paa Kirkens Historie, som jeg altid har tænkt, var
Hoved-Bogen, jeg skulde skrive, men kunde aldrig komme
til og skulde aabenbar ikke heller, før jeg nogenlunde
kunde skille Avnerne fra Kornet, og havde gjennemgaaet
den Verden, som var ikke blot Kirkens Skueplads, men
indeholdt den kim for vore Øjne übekvemme Materie til
at skabe Nyt af. Alt Skriveriet kommer der vistnok
Intet ucl af, hvis Folk ikke opvækkes bedre end det sker
i de ugudelige Forsamlinger’; men har Vorherre gjort sig
den Umage at skabe saa store Ting, maa vi dog sagtens
tåge os det over at beskrive dem, og vilde han gjort sine
Gjerninger forgjæves, var vore Værker dog heller ikke
bedre værd. Det har imidlertid ingen Nød, at han skulde
have forregnet sig, og har han regnet rigtig, da hører det
Gran, vi lægge i Vægtskaalen, ogsaa nødvendig til, etter
som Han er af de gode Husholdere, der Intet spilde.’’
Skal Efterslægten komme til at tale og skrive sit
Modersmaal anderledes folkeligt og fyndigt end vi, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
