Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkehøjskole-Sagen i Sorø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Folkeh#jskole-Sagen i Soro.
kan sige mig- det, at det er en Brand i Næsen ikke alene
paa alle vore sædvanlige Oldgrandskere og Hi sto rike re
af Profession, men seiv paa Slumpen af de videnskabelig
„dannede" Mænd, vi, efter Karakter-Sedlerne, skal have
i Tusindtal, at tale om en Fædernelands-Historie, der løb nd
i Et, uden anden Sammenhæng, end Dan sklieden
tinder i sig seiv, uden anden Tidsregning, end den, der
har gjort sig seiv i Oldtid en, Middelalderen og Ny
aarstiden, og uden anden Kritik, end den, der falder af
sig seiv, nåar man kim leder om hvad dei kan nytte og
fornøje", men det er den Mand, der giver Eaadet, der
ogsaa kan sige: ~jeg har tænkt paa den Sag i tredive
Aar, som de Fleste knap har tænkt paa i fem Minutter,
og jeg har dog været mere baade Oldgrandsker, Historielæser,
Historielærer, Historiesigter og Historieskriver end de Fleste
og kan vist flere afKongenavnene og Aarstallene i Danmarks
Historie end Xitiendedelen af vore ~videnskabelig dannede-’
Mænd. nåar de lagde alle deres Kundskaber i Fæderne
lands-Historien sammen". Tingen er den, „at Folket i
det Hele, som har deres Hænders Gjerning eller anden
Syssel, de er ikke kaldte til at arbejde med slige Ting,
men til at opmuntres og forlystes af Aanden".
Med Hensyn til ..Stats-Forfatningen" eller Re
gjerings-Forme n", da stod Grundtvig endnu paa sit
gamle Stade, ligesom Danmark seiv havde endnu sin
gamle Stats-Forfatning, saa at den Del af ..Lykønskningeir’,
som derom handler, har selvfølgeiig ingen ligefrem Anvend
else i det Hele tåget i noget af Nordens Eiger, skjondt
ogsaa den er Læsningen værd. Men des mere Betydning
har hans righoldige Bemærkninger om frisindet og folke
lig Lovgivning i Modsætning tilTyske-Bet og Eomer-
Eet, Bemærkninger, som jeg maa overlade Læseren at gjøre
sig bekjendt med i selve Skriftet, og kun hidsætte følgende
Par Linier, som det hele Norden nok kan tåge tillndtægt:
~Der er igrunden meget Liv i det danske Folk, og
Livets Lyst er fri Yirksomhed, saa næst Mangelen paa
folkelig Op lysning, er det bestemt kun Mangelen paa
Frihed, der bestandig foroger det Ondes Frækhed og
laminer alle gavillige Bestræbelser i Danmark".
Naar man har tænkt, at den virkelig Grundtvigianske
Folkehøjskole, der ganske rigtig — som vi har set. meget
vil agte sig for at stræbe efter at gjøre hele Folke-Ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
