Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkehøjskole-Sagen i Sorø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeliftjskole-Sagen i Sore. 245
dommen til ~oldgrandskere", eller Fuskere paa at være
videnskabelige, siet ikke er nop-t af en Kundskabs-Skole,
da vil lians Ord om den inc"j sende Vigtighed af paa Høj
skolen at faa Kundskab om, bvad der i Kongebrevet
kaldes ~Fædernelandets administrative og kom
munale Forhold-’, grundig modbevise denne Anke.
Grundtvig udvikler nemlig her, hvorledes disse Ting
..trænger daglig højere til at oplyses, da Folkeraad,
Am ts ra a(l og Sogne ra acl nu løber ved Siden ad vore
Kollegier, Amtmænd, Foge der og allehaande Direk
t ion er, hvorved der meget let kan komme Sammenstød
og Vilderede i det Hele -’. Han indrømmer ogsaa Vanske
ligheden tur Kollegier, Amtmænd, Herredsfogder o. s. v.,
som har havt mer end halvandet Aarhundredes Hævd paa
at betragte Folket kim som medgjørligt og ikke som
selv-optrædende gjennem den fri Folkestemme. Yanskelig
heden for dem ved at skifte Synsmaade, og hei- ser han
Hjælpemidiet i en Pl ante-Skole for alle Eigets admi
nistrative eller egentlige Embedsmænd, forbunden med
den folkelige Højskole, ~thi da disse (Embedsmænd) har
en ejendommelig Yirke-Kreds tilfæll e s med Folkeraad ene
under alle Navne og paa alle Trin, saa burde der es
Dannelse paa det Nøjeste forbindes med den Folkelige
og optage den i sig- . . . ~medens derimod Latinskolen
og det tilsvarende Universitet aabenbar er den uheldigste
Plante-Skole, man kan tænke sig for Konge li g-D an ske
Embedsmænd".
Dette Sidste omhandles dog kun i ForbigaaendeT
me lens et af Hoved-Synspunkterne for Folke-Højskolen
helt igjennem dannes af Folkets Kaldelse til at raadslaa
om sine egne og Fædrelandets Han beklager
dog ikke, men er netop glad ved, at Kong Frederik den
Sjette fremkaldte Folke-Stemmen til Thinge, førend
Højskolen kom i Gang, da „ellers Koen kunde have døet,
mens Græsset groede"..
~Fæ derne lande ts Sta tis tik", som ogsaa nævnes i
Kongebrevet, vilde Grundtvig raade til paa den danske
Højskole at kalde .JJanmarks Spejl" eller noget Lign
ende. dels fordi man aldrig i Skolen maa bebyrde Folk
med fremmede Ord, som de kan have Ulykke nok med
endda, og dels fordi Sta ti stik, seiv nåar man ved, livn*
det har hjemme, kim passer daarlig til, hvad det især paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
