Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkehøjskole-Sagen i Sorø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkehojskole-Sagen i Soro. 247
Lejlighed til foreløbig at stifte Bekjendtskab ikke blot
med Udsigterne, men især med Livet og Rørelsen i hele
deres danske Fæderneland."
„Tlieorier" om, livordan en Syssel skulde drives,
førend Vedkommende havde seiv gjort Erfaringer, var
altid Grundtvig meget imod. Han indrømmer naturligvis,
at en enkelt Agerdyrker, Fisker, Skipper, Kjøbmand og
Haandværksmand kan have godt af at hore, li vad de
Lærde tænker om deres Bedrift og om livordan den helst
skulle drives, men i Regelen mente han, at Folk kim
vilde tinde sig slovede og forvirrede derved, saa jo mere
Kjærlighed de. har til deres Bedrift, og jo bedre skikkede
de er til den, desvissere har de i Regelen kim Gavn af
de Erfaringer, de seiv gjør, og de Tanker, som derved
naturlig falder dem ind.
Da Talen i denne Tid saaledes drejede sig om Folke
høgskolen i Sorø med ..Akademiets" rige Midler til
sin Tjeneste, nåar man til dette Øjemed vilde anvende
en god Del af dem, saa forundrer det os heller ikke at
læse Følgende om, hvilke Omgi v eiser, han fandt ønske
lige for Skolen:
~At man ved Siden ad den danske Højskole drev en
Avlsgaard udmærket godt, det vilde vistnok være
baade fornøjeligt og gavnligt, og hvis Hojskolen var om
givet af Værksteder, hvor alle Haandværker dreves ud
mærket godt, da vilde baade Fornøjelsen og Gavnlig
heden være udmærket stor, thi for hvert levende Men
neske er det Glæde at se den raske Bevægelse af Men
neske-Livet i mangfoldige og gavnlige Retninger, som man
med ét Ord kalder Driftighed, og for Ungdommen vilde
det være til überegneligt Gavn, baade, at liver kunde se
sin Syssel drevet mesterligt, og at have den levende
Mangfoldighed for Øje, hvorpaa deres forstandige Ledere
altid vilde henvende deres Opmærksomhed."
Der havde nu længere i Skriftverdenen været ført
Strid om Anvendelsen af Akademiets Midl er, og mellem
Professorerne Lytken og Molbech førtes den — dog ikke
bittert — om Xatur-Fagenes og de saakaldte klassiske
Sprogs Forhold til Ungdoms-Dannelsen; men Grundtvig
gav naturligvis fremdeles sit Indlæg for Danskheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
