Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkehøjskole-Sagen i Sorø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkehujskole-Sagen i Sore.
246
vor folkelige Højskole maatte betyde, nemlig- et Bil lede
langt mindre af„ Stilstanden" end af „Rørelsen" i Fæderne
landet. Han fraraader naturligvis paa det Indstændigste
alt Tabelvæsen som modbydeligt for den danske Ung
dom, samt „hvad man i vore Dage snarest maa vente paa
en Højskole, næst Tabell erne, en Kritik overFæderne
landets indvortes Anliggender, alle Syslers ufuldkomne og
nvidenskabelige Drift" o. s. v. Men skjøndt han helst
overlod til andre Penne, saa godt som paa Forhaand
muligt, at beskrive den danske ..Statistik-’ paa Folke-
Højsko]en, saa giver han dog værdifulde Bidra ;>• i folg
ende Udtalelser:
Paa den Bemærkning, at det va1/ onskeligt, at Folke-
Ungdommen paa sin Højskole kunde faa en levende Fore
stilling om Alt, hvad der angaar Fæde me land et, fort
sætter han nemlig: „Hertil kunde det vistnok bidrage en
god De], nåar en af Lederne paa Hojskolen var en livlig
og vel oplyst Dannemand, sum havde berejst Fæderne
landet med aabne ølne, kjendte baade Landets Fugle,
Folk og Fæ, men brød sig ligelidt om at tælle dem, saae
helst Kornet og Kornblomsterne hver for sig, men brugte
dog hverken Tønde-Maal eller Bismer-Vægt tii Skjøn
heden, Folkekraften og Folkevettet, havde sat sig ind i
det Særegne baade hos Sællandsfar og Jyde, Bornholmer
og Monbo, og sat sig ind i allehaande Sysler, som Folket
driver; thi nåar lian saa tillige, som altid maa forudsættes,
kunde sit Modersmaal godt og elskede sit Fæderne
land, da kunde han paa mangfoldige Maader baade for
noje Ungdommen og vække hos de bedre Hoveder en Op
mærksomhed og Eftertanke, der ingenlunde vilde være
ufrugtbare. Men ogsaa uden en saadan Fugl Føniks vilde
der kunne gjeres meget for Ungdommens levende Fæderne
lands-Kundskab, nåar Lederne blot forståa at sætte dens
egneKræfter og Kundskaber i Bevægelse og Virksomhed.
..Tænker man sig nemlig, som man skal, en Samling af
Ungersvende fra alle Eigets Egne, opvoksede i meget for
skjellige Kredse og igaaede med allehaande Sysler, da kan
man være vis paa, der vilde lindes saa mange i en vis
Grad lyse Hoveder og livfulde Naturer, at man blot be
høvede at sætte dem i levende Veksel-Virkning, baade
for seiv at lære meget om Fædernelandet, man aldrig før
havde vidst, og for at aabne de Yidelystne den allerbedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
