Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Kong Kristian den Ottendes Eftermæle hos Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Kristian den Ott endes Ettermæle hos Grundtvig.
252
dem undte Himlens Gud Hyrder efter sit Hjerte. Det
følte Kong Kristian den Ottende, og det var lians Lyst at
være en Hyrde paa Thronen, en kongelig Hyrde paa
Marken efter Herrens Hjerte". I det lian talte om „det
kongelige Hy r deliv, der er ført i dette Pallads, med
vaagne Nætter for Folkets og Rigets Ve], og med glade
Dage, som de kim Andes i et virkeligt Hjem, i en huslig
Kreds med aabne hyrdelige Hjerter-, og gleinte da ikke
„Hyrdinden" — fortsatte han saaledes:
~Tilhørerne kunne lier langt bedre oplyse Taleren,
end han dem, men for at Mindet om det kongelige Hyrde-
Liv ogsaa skulde være uudslettelig indpræntet i mit
Bryst og fur at det skulde faa Rost og Mæle i denne
højtidelige Stund, i det sørgende Pallads, derfor maatte
det saaledes feje sig, at netop sidste Gang, da jeg saa
Majestætens Ansigt, da var det i Konge-Hyrdens Sommer-
Pallads i Skoven ved Søen i den blideste Rolighed, den
yndigste Jævnhed, den kongelige Hjemlighed. Ja, der
saa jeg sidst Majestæten i den huslige Kreds, som
han havde forud fur andre Konger, Kredsen, hvori Intet
glimrede uden hans lyse Aand, Kredsen, hvori taltes for
troligt om alt det Ædle og Store, som kjære Husvenner,
Kredsen. hvori det Beundringsværdige egentlig var hvad
der skjulte sig under det glade Hyrdelivs letteste og
yndigste Dragt, men der saa jeg ogsaa Majestæten i
Lønkammeret, hvor han utrættelig bar Omsorg for sit
Folk, som en Hyrde for sin Hjord.
~Ja, at føde sit Folk med Kundskab og Forstand,
det var i begge Meninger og i alle Maader Kongens
hyrdelige Omsorg, som det timedes mig at være Vidne
til, thi hvad han netop dengang alvorlig tænkte paa, det
var Vanskelighederne ved UdlVjrelsen af sin lige saa
hyrdelige som kongelige Tanke, at aabne en Højskole
for hele sit Folk, for hele den danske Ungdom, en Høj
skole, hvor alt det Store og Ædle fra Danmarks Fortid
kunde lyse og straale, og hvor alle Spirer til det Ædle
og Store, som endnu laa hos Folket, kunde udvikles og
næres til at virke, lyse og straale i Danmarks Fremtid!
~Ak! at denne store Tanke, som Efterslægten med os
vil regne til de største og yndigste, der i vore Dage
kunde indtage og sysselsætte en kongelig Hyrde-Sjæl, ak!
at den ogsaa skulde høre til de allersidste Tanker, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
