Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Kong Kristian den Ottendes Eftermæle hos Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Kristian (."en Ottendes Eftermæle lios Grundtvig. 253
sysselsatte vor utrøttelige, frydede vor elskelige Lands
fader, saa det imdtes ham netop at udtale, ej at udføre
det store Konge-Ord, saa han skimtede kim Forjættelsen
langtfra og hilsede den kim med bristende Øje, den store
Forjættelse, at ved en saadan, ligesaa kongelig som folkelig
Højskole, vil det ske, under Himlens Velsignelse lykkes,
at det danske Folk, ligened til vore Hyrder paa
Marken, vil lære at føle og tænke og færdes ligesaa
kongelig, som vore Enevolds-Konger følte og tænkte og
færdedes folkelig og hyrdelig i Palladset!"
Yi hører ogsaa i denne ..Sørgetale over Kong
Kristian den Otte ude’’, hvoraf ovenstaaende er udtaget
og som vist endnu er at faa tilkjøbs, at Kongen „endte
sit kongelige Hyrdeliv med at række baade Kronen og
Spiret til den store Over-Hyrde, ved hvis Bord han med
sin Sjæls Veninde nød sin sid ste Nad ver, trøstende sig
ved, at hos ham, som såtte Livet til for Hjorden, skal vi
alle, som tro, gaa ind og gaa ud og finde Føde evindelig".
I ~Dronningens Kabin et-’ betragtede Grundtvig
— som sagt — naturligvis Kongen mest fra den person
lige og hjertelige Side, under det friske Indtryk af
hans kjærlige Omhu for Folket fra sit eget Besøg og sin
lykkelige Forhandling med „Majestæten" i Højskole-
Sagen. I Tilføjelsen i 3die Udgave af ~Mundsmag af
Danmarks Krønike" (1863) skriver han, efter at have
omtalt ~de saakaldte Fr i sin de des’ Krav paa lovgivende
Rigsdag, at en saadan var „ langt fra Kongens Tanker,
saa han fik alle Dage den saakaldte offentlige Mening
imod sig". Derpaa vedbliver han:
„Vel dukkede der nu baade i Livet og i Læse-Verdenen
et lille dansk Samfund op, som man med Øgenavn
kaldte Grundtvigianere, og som gjerne saa, at Kongen
beholdt sin Enevolds-Magt, nåar han kim vilde bruge
den efter Folkets Hjerte og frigjøre alle gode Kræfter i
dansk folkelig Retning, men skjøndt Kongen syntes at
ynde denne Tankegang, saa skuffede han dog ogsaa denne
Forventning og vilde ikke engang i Sle svig skaffe
Dansken lige Ret med Tysken, af Frygt for derved
at støde Holsten fra sig. Denne urimelige Ængstelse for
at Holsten, nåar Kongehusets Mandslinie rimeligvis
uddøde med hans Søn, skulde rive sig los, gav hele
Kristian den Ottendes Stats-Kiogskab det udanske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
