Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkeliglied og Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Folkelighed og Kristendom.
der gav den første Anledning og mindte Grundtvig om, at
han var nærmest til at give den fornødne Oplysning.
Først ucltaler lian sig imidlertid om de saakaldte
„Grundtvigianere", om hvem han siger, at „hvad de
kan have gjort, vedkommer mig saa meget mindre, som de
er mig aldeles übekjendte. Til at stifte Partier har jeg
nemlig aldrig duet, men jeg har heller aldrig provet
derpaa, fordi Historien tidlig lærte mig, at det gaar med
Partier, som med Sala ter hos Epiktet, at hvem der
ikke vil betale hvad de koster, maa finde sig i at undvære
dem, og vilde man derfor, som jeg, gjøre sig den Umage
at se lidt nærmere til, da skulde man snart finde, at af
de saakaldte ~Grundtvigianere" vil den ene rose min
Prædiken eller Kirkesang, men laste min Mythologiskhed,
Historiskhed og Pæredanskhed, eller dog i det mindste
min Blindhed for de gudelige Forsamlingers og Missions
selskabernes Ypperlighed, medens den anden vil gjøre
omvendt, saa at, om jeg ogsaa havde to halve Partier,
blev der dog aldrig et helt af dem. Seiv derfor nåar
Enkelte rose baade min Danskhed og min Kristendom,
bliver Enden dog gjerne den Forbeholdenhed, at D a n s khed en
naturligvis maa kristnes før den er værd at nævne,*)
og det er dog langt fra mine Tanker, saa jeg stræber
stedse tydeligere at holde Danskhed og Kristendom ud
fra hinanden, vistnok ingenlunde som uforligelige, men dog
saa højst forskjellige, at den ene kun gjælder i en Krog
af Norden, den anden over hele Verden, den ene gjælder
kun for en Tid, den anden baade for Tid og Evighed".
Det -Første ved Forholdet sætter Grundtvig deri, at
~Kristen dom men, seiv i Jødeland, hvor den opkom,
forholdt sig til det Folkelige som en himmelsk Gjæst
til et jordisk Hjem, hvortil han kom ej for at lade
sig tjene, men for seiv at tjene" og herved ser vi, at
Alt, hvad der hedder Tvang og Hierarki i Folkelivet,
er dømt som ukristeligt. Han paapeger, hvordan
Kristendommen kom „som en spagfærdig, værgeløs
Kloster-Broder, der hos Kongen af Danemark udbad,
sig Tilladelse til at forkynde det glade Budskab om
Frelseren. Og dersom det havde været Kristendommens
Hensigt først at liste sig ind i Landet, og siden, nåar den
*) Ligesaa hos os blandt mange saakaldte Grundtvigianere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
