Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkeliglied og Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelighed og Kristendom. 269
havde faaet en Slamp Tilhængere, da at bringe baade
Kongen og- Folket under Aaget, da vilde det jo været
et lumpent Forræderi, aldeles som Tævens i Fabelen,
der tiggede et Hundehus til at lægge sine Hvalpe i, og da
de blev store, trodsede Ejermanden og’ sagde: Tag Huset
fra mig og mine Hvalpe „om du kan". Ethvert andet
Forhold end det frie, hvori man vil sætte Kristendom til
Folkelighed, er grundfalsk, lige vederstyggeligt fol
den sande Gud og utaaleligtfor det sand dr u Menneske".
~Hovedsagen er her, som sagt, at alle Kristne og
nærmest danske Kristne kommer til den Indsigt, at
Aands-Trældom i Salighedens Sag er under alle mulige
Omstændigheder ligesaa. ukristelig og ugudelig, som
den er umenneskelig, thi nåar kun de Kristne allevegne
i denne Henseende gjor fælles Sag med Xatur-Menne
skene, da vil Kristendom og Folkelighed allevegne
og allersnarest i Danmark paairy komme i deres op
rindelige, fri, eneste rette og naturlige Forhold".
Han paapeger dernæst Folkelighed ens umiskjende
lige Opvaagning trindt i Kristenheden i vore Dage,
„hvorledes den stræber med nier eller mindre Lys og
Kraft at gjøre sig gjældende mod alt det Fr em me de,
der enten for Øjeblikket behersk er den eller truer med
at gjøre det, og derved staar Kristendommen tilsyn ela d
ende Fare for at tabe hele sin Indflydelse paa Folkene,
men nåar det klarer sig, at Kristendommen, langtfra at
eftertragte nogensomlielst Aands-Trældom, inderlig afskyer
og af al Magt bekjæmper den, og langtfra at undertrykke
Folkeligheden, seiv har vakt og vil opelske den, se da
maatte Folkene jo være vanvittige, om de forskjød en
Bundsforvandt mod alt fremme d Hersk ab, livis mage
lose Kraft Tiderne bevidne, eller misundte den englemilde
Eost, der kun vil gjøre Godt, hvad Indflydelse Folk
godvillig skjænker den.
Ved at fremme Aands-Friheuen og tjene Folkelig
heden haabede han, i det mindste i Danmark, at Kristen
dommen vilde vinde større Ærbødighed og mere Indflyd
else, end den nogensinde før har haft, og det ingenlunde
blot, fordi den derved erhverver sig en glimrende For
tjeneste af den paa saa mange Maader undertrykte,
sejgpinte og hartad dræbte Folkelighed, men fordi
Aands-Frihed og Folkelighed er hvad Kristendommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
