Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkeliglied og Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelighed og Kristendom.
270
for at virke i sin Aand*), enten maa for efinde, eller,
hvis de fattes,. skabe dem.
Dette svævede dunkelt ogsaa for det sekstentie
Aarlmndredes Reformatorer, idet de hjalp Folkene til at
afkaste Pavens og hans Gejstligheds Aag og indførte
Modersmaalet i Kirken, thi derfor lovsynges jo Refor
matorerne endnu som Folke-Helte og Halvguder seiv
af dem, der siet ikke ynde eller vil tilegne sig Reforma
torernes Kristendom.
„Det nitten de Aarlmndredes Reformatorer behøve
da kun med den stegne Oplysning at træde i deres
store Forgjængeres Spor, saa er de visse paa at aabne
Kristendommen baade en langt frugtbarere Virkekreds og
at gjøre sig højt fortjente af Folkene, enten disse vil
være Kristne eller ikke, hvad nødvendig maa overlades til
enhvers eget Hjerte, men kan kun afgjøres, nåar
Kristendommen og Menneske-Naturen mødes i fri
Vekselvirkning".
„Medens der nu er dem, der anse Menneske-Naturen
for Noget, Kristendommen maa bekjæmpe, skjøndt man,
uden naturlig Tro paa Gud og Lyst til det evige Liv,
heller ikke har Øre for Guds SOll med det evige Livs
Ord, saa er der igjen dem, der indrømme, at baade Aands
frihed og Menneskelighed maa findes, hvor Kristen
dommen skal virke velgjørende, men som dog nægte, at
det Samme gjælder om Folkeligheden, men det kommer
af, at de tænker sig Menneskeligheden i Himlen eller
i Lnften, ikke paa Jorden; thi paa Jorden tinder man
aldrig Menneskelighed uden Folkelighed."
Saa henpeger han paa den ebraiske eller israe
litiske Folkelighed, som staar os langt klarere for Øjne
end vor egen, fordi vore Præster har præket og vore
bedste Børne-Bøger har handlet om den, og nåar vi faar
Syn paa den, da ser vi, at Alting i Jødeland var ind
rettet til at vedligeholde og styrke Folkeligheden, og at,
da den desuagtet vai- nedsunket i Døds-Dvale, vaktes den
ved Johannes den Dober vidunderlig paany, før Kristus
*) Allerede Troes-Ordet ved Daaben melder, at Gods Aand
vil virke som Folke-Aand, idet der spørges: Tr or du
paa den Helligaand, hele den hellige Meniglied
o. s. v. H. Br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
