Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkeliglied og Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelighed og Kristendom. 273
som enten kunde træde iste den for Kristendommen eller
berettige til den".
„Min jævne Tankegang* er derimod, at ligesom Gud
upaatvivlelig havde sine gode Grunde tii ikke at sende
sin Søn, født af en Kvinde, i Abrahams, Isaks eller Jakobs
Dage, men dannede sig først et Folk af Abrahams Afkom
og lod det gjennemleve alle sine naturlige Tidsrum, før
han i Tidens Fylde sendte dem sin Son, saaledes er hele
det israelitiske Folke-Liv Kristi Kommes nødvendige
Forudsætning og Johannes den Døbers Virksomhed i
alle Maader Oplivelsen af Folke-Minderne, af Folke-
Haab et og Folkets Billedsprog, uden hvilken Oplivelse,
til klaret Folke-Bevidsthed, Kristus aldrig kunde blevet
levende kjendt, forstaaet og troet i Israel".
Han siger senere:
..Det er en urokkelig Kjends gjerning, aabenbar
for os alle, som kjender Skrifterne, at vi er langtfra at
være i denne Verden ligesom Kristus var, langtfra at
kunne sammenligne os med den apostoliske Menighed
i Jerusalem, og dog er en saadan gjennemgribende Til
egnelse og Aabenbarelse af Kristi Liv i lians Troende
aabenbar den levende Kristendom, Apostlerne beskriver
og kræver hos alle Troende, og da det dog umulig kan
være Guds Skyld, som altid er lige god og mægtig, saa
maa Skylden paa en eller anden Maade ligge hos os.
Nu at udfinde, hvori det egentlig ligger, at man i sytten
hundrede Aar ej har set Mage til den apostoliske
Menighed eller levende Kristendom i ret kristelig
Forstand, det er dog en Opgave for Menighedens Lærere,
som de ikke maa tåge sig let, da Granden maa opdages
før Skaden kan helbredes".
~Det er nemlig vistnok meget let baade set og sagt, at det
er for vore Synders Skyld, nåar Kristus og Kristendommen
ikke aabenbarer sig guddommelig levende og kraftig i
os, men da det net op er for vore Synders Skyld,
Kristus og Kristendommen er kommet til Verden, med det
glædelige Budskab, at de kan og vil borttage vore
Synder, kan og vil opvække aandelig Døde og gjøre
Syndere salige, saa er der aabenbar siet ingen Grund
givet for Kristendommens ringe Virksomhed og bedrøvelige
Skikkelse hos os, ved at sige, det er for vore Synders Skyld".
Saa paapeger han, hvorledes Luther især og Refor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
