Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkeliglied og Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Folkelighed og Kristendom.
matorerne i det sekstende Aarhundrede var langt fra den
Indbildning, at vi holdt op at være arme Syn de re, fordi
om vi vendte Paven Ryggen, afskaffede Messen, lo ad
Billed-Dyrkelsen, prædikede, bad og sang paa vort Moders
maal og læste i Bibelen, men at Luther især paastod,
at alt dette var nødvendige Betingelser for Kristendom
mens levende Virksomhed hos os.
Nu paastod Grundtvig, ~med Øjet fast heftet paa
den hellige Skrift og især paa dens Beskrivelse af
Kristus, Apostlerne og den apostoliske Menighed, at dei
er endnu mange Betingelser, som maa opfyldes før
den Tidens Fylde kan oprinde i Hedenskabet, som med
Herrens Kjødspaatagelse oprandt hos Israel", og, at der
til hørte, ~foruden borgelig Religions-Frihed, en
levende Betragtning af G-uds-Ordet og Menneske-
N a tur en, da Betragtningen af begge nødvendig maa være
levende, før Vekselvirkningen kan blive det. Hertil var
det kun en meget svag Begyndelse, at det sekstende
Aarhundredes Reformaterer skarp adskilte Herrens egne
Indstiftelser (Daaben og Nadveren) fra alle andre saakaldte
Kirkeskikke, og at de paany indførte Folkenes Moders
maal i Kirkeni(.
Begge Dele maatte nemlig ske, før end man kunde
gaa videre. Vel hævdede Luther den Sandhed, at uden
Guds-Ord blev Våndet Vand og ingen Daab, og at uden
Ordet „det er mit Legeme, som gives for Eder", var
Nadveren intet guddommelig! Naademiddel, men han havde
dog „meget forvirrede Begreber om Forskjellen mellein
Guds levende Ord, den hellige Skrift og de Skrift
kloges Prædiken, og den Forskjel maa nødvendig
klare sig, før vi kan finde det levende Guds Ord, der
ene er mægtigt til at borttage vore Synder og skjænke
os det evige Liv". Og paa Folkelighedens Side betragtede
Reformatorerne vel Kirke-Brugen afModersmaalet som
nødvendig, men kun fordi man enten maatte nedlade sig
til Folkenes Hverdagssprog eller blive uforstaaet afdem:
en meget ~overfladelig" Betragtning.
~Jeg — siger Gr. — tør derimod godt paastaa, at
førend Kristendommen kan blive rigtig forstaaet af et
Folk, maa baade dens Forkyndere have Folkets Moders
maal fuldkommen i deres Magt, og maa Folket være
levende inde i sit naturlige Billedsprog, hvorpaa Kristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
