Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Konge-Skiftet 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Efter Konge-Skiltet 1848.
lille Konge og at se lutter Smaa-Konger rundt om
kring mig, nåar vi blot har lært den ædleste af alle
Konster: den kongelige Konst at beherske sig seiv.
Naturligvis ønsker jeg tillige at se lutter Smaa-Dron
ninger af Danmark omkring mig, ikke blot hvor jeg skal
tale, men allevegne, nåar de blot har den lille Selvfor
nægtelse, skjøndt de bærer Kronen, ingen Paastand at
gjøre paa Eegjeringen, men i al Beskedenhed nojes med
en, vel ingenlunde magtesløs, men dog kim raad
givende Stemme.
~Denne fri kongelige Stilling turde jeg imidlertid
ingenlunde vente mig i Hytten, nåar jeg ikke engang
fandt den paa Borgen, og allermindst turde jeg vente
den af de konstige, saakaldte frie Former, der, nåar de
fik „Magtfuldkommenhed" og skulde herske uindskrænket,
vilde for mine Øjne gjøre os alle tilTrælle, saa det blev
kun Dødens Fri he d paa Livets Bekostning. Men der
for glæder det mig ogsaa inderlig, paa hele Menneske-
Slægtens, og især paa Damernes og mine egne Vegne,
at vi tør haabe, at alle de konstige Formers og mang
foldig indviklede Maskineriers gyldne Tid er nu forbi,
saa de maa, ligesom deres Martyrer, de to store Maskin
mestre: Ludvig Philip og Gruizot, nojes med Naad
sensbrod i Engeland og med en vel tilstrækkelig lang,
men ogsaa overmaade kjedsommelig tysk Ligpræken paa
Forbundsdagen i Frankfurt!"
„Saaledes opfatter jeg den sidste franske Omvælt
ning, som i et Øjeblik knuste en af de konstigste po
litiske Maskiner i Evropa, og udklækkede paa Timen
den simple, men dybe Visdom, at Me nn eske-Li vet kræyer
sine Rettigheder: sin nødvendige Næring, sin gavnlige
Frihed og sin herje Værdighed under alle Regjerings-
Former, og vælger naturligvis, nåar den har Valget, den
Form, der for Øjeblikket rimelig vis, eiter Folkets,
Tid ens og Stede ts Beskaffenhed, bedst lader sig forlige
med Menneskelivets utabelige Rettigheder og sikkrer
bedst det samme Menneske-Livs umistelige Frihed,
nødvendige Ligevægt og stadig fremadskridende Op
lysning.
„Se, det var nu det allerkildneste Sted for mig at
røre ved, men det gik jo dog taalelig af, og skjøndt jeg
har Herrerne mistænkt for, at de mistænker mig for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
