Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Konge-Skiftet 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Efter Konge-Skiftet 1848.
ville klinke Former, som Tiden har knust, saa haaber jeg
dog, de har hørt, det er langt fra mig, kanske endnu
længere end fra dem".
Derefter gik han over til en anden, „ogsaa killen"
Sag, og det var Sagen om Sønderjyllands eller Slesvigs
Stilling til Kongeriget Danmark. Han holdt ~Kjendsg
jerningerne" op for Forsamlingen, nemlig at Hertug
dømmet Slesvig, som statsretlig staar udenfor det
tyske Forbund, det er statsretlig endnu skarpere ad
skilt fra Hertugdømmet Holsten, end seiv Bayern og
Wyrtemberg, men derfor er dog Hertugdømmet Sles
vig ingen Del af Kongeriget Danmark, der, hvor vidt
det saa end gik i gamle Dage, dog nu gaar kun til
Konge-Aaen, og det danske Land gaar „i det aller
højeste kun saa vidt som man taler Dansk og igrunden
ikke længer, end man vil blive ved at tale Dansk,
altsaa til ensteds, man véd ikke hvor, midt inde i Hertug
dømmet Slesvig". Og, „for nu at hæve Dansken i Sles
vig til den Ligevægt, den ved mange uheldige Omstændig
hedei\ og tildels ved stor Forsømmelse og Ligegyldighed
fra vor Side, har tabt, for det bør der gjøres alt muligt
og kan der allerede gjeres meget, blot ved at løse de
Baand mellem Slesvig og Holsten, som vi seiv har
knyttet, og gjøre det godt, som vi seiv har gjort galt, saa
Slesvig virkelig faar halvdansk og halvtysk Bestyr
else, Retspleje, Kirke, Skole og Folkeraad".
. . . „VildeSlesvig-Holstenerne eller deres forventede
Hjælpetropper deraussenfra kyse Danskerne fra at ad
skille det gamle danske Hertugdømme Slesvig fra det
gamle tyske G-revskab Holsten, elller true os til at lade
de Tyske i Slesvig træde de Danske paa Nakken, da —
sagde Gr. — vilde jeg sige: her staar baade Danmarks
Liv og Ære igrunden ligesaa fuldt paa Spil som om
Fienden laa for Hovedstaden, saa nu maa det briste eller
bære". Men, saa snart man, uden Slesvigs Minde, vil
gaa et Skridt videre, og under hvilket som helst Navn
eller Paaskud lægge eller smække det til Kongeriget
Danmark, da siger jeg: det gaar vist aldrig godt, men
seiv om det gik, hvad man i Frankrig vilde kalde baade
glat og godt, saa véd jeg, man i Slesvig for det
meste vilde føle, det gjorde ondt, og min frisindede
Tankegang er den, at kan, som Juristerne straks vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
