Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Under mit Ophold i Kjøbenhavn i 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit Ophold i Kjebenhavn i 1848. 305
nåar vi vil gjøre vort Bedste, endnu ..lægger alle Aarer
ombord", og nåar vi vil rask afsted ~sætt er alle Sejl
til", og nåar vi vil komme nogen i Forkjøbet, ~tager
Ln ven frå ham", om vi kan, og nåar vi endelig vil have
vor Vilje, bliver ved „at gaa omborde med" Vedkom
mende, men som dog, nåar vierkloge, ..ror os ikke videre
nd, end at vi kan komme il and."
„Se, derfor vil jeg heller ikke iaften brede mig videre
nd om alle vore gode danske Talemaader, som smager ad
„Soog salt Vand", men kim gjøre opmærksom paa, at
fordi saadanne Talemaader falder os naturlige, derfor
ikke alene forstaar vi dem paa Timen, men derfor sætter
de ogsaa Liv i Talen, og paa saadan Saltvands-Tale ei
det, vi ægte Danskere kjender hverandre, for Tyskerne
og de stive Latinere hos os har meget ondt ved at for
ståa vore danske Talemaader, og kan ikke faa dem til
at flyde for sig, om de saa stod paa deres Hals."
~Hvad derimod Tyskere og Latinere, desværre,
har bevist, de kan gjøre, det er at kyse ikke blot
Kvinder og Børn, men seiv ellers ganske dygtige Mænd,
fra at tale naturlig og levende paa deres danske Moders
maal, saa næsten alle de, der vil gjælde for lærde eller
dog for pæne og dannede Folk, vrider Munden efter
Bøgerne og de fremmede Sprog og skyer seiv de aller
fineste danske Talemaader og de allerfyndigste Ord
sprog som bondeagtige og platte.
..Mig har imidlertid hverken de lærde eller de pæne
Folk kininet kyse fra Modersmaalet, fordi Skyhaarene
— De ser, jeg er skaldet — blæste tidlig af mig, og det
gik meget naturlig til.
,.Jeg er nemlig i forrige Aarhundrede vokset op jmellem
de sjællandske og jydske Bønder, og havde min store
Fornojelse af at hore dem snakke og fortælle, nåar de var
i deres Es, eller nåar de blev vrede, saa de vidste ikke
hvad deres Mund sagde, for saa, véd De nok, saa nyder
det for Folk og staar for dem, som det var præntet, og
det skrev jeg altsammen bag Øre, og vel blev min gode
Dansk skammelig fordærvet og forkvaklet, mens jeg gik i
den sorte Skole, maatte baade skrive og snakke Latin
og jaske allehaande Sprog sammen; men gammel Kjærlig
hed ruster dog ikke, saa jeg kom snart til at fornemme,
at det var dog kun Gjøgleri med al den vildfremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>