Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Rigsdagsvalget i Præstø - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Rigsdagsvalget i Præst-&.
gjørelse for al den Modstand, min folkelige Tankegang
har mødt snart i et halvt Aarhimdrede, saaledes haaber jeg
ogsaa, det skal være mig en uudtømmelig Trøst under al
den Modstand, min sjællandsk-danske Tankegang og
Tale heretter baade paa Rigsdagen og der udenfor nød
vendig vil mode; thi en yndig Sommer-Aftenrøde i aande
lig og hjertelig Forstand har under hele min Livskamp
været mit inderlige Ønske og min skjønneste Udsigt, og
den kunde i en snever Kreds umulig vinde en skjønnere
Skikkelse, end den havde paa Valgdagen i Præstø og
i Aftenstunden paa Nysø, hvor Ådelsmand og Præst,
Krigsmand, Borger og Bonde ikke blot rakte hinanden
Haand, men fandt al saadan Forskjel udjævnet i den dybe
og kjærlige Følelse, at alle Dannemænd er én Moders
Børn, og det den ømmeste og elskeligste Moders under
Solen!"
Ogsaa paa Xedrejsen havde Grundtvig gjæstet Herre
sædet Ny sø, da han umulig kunde skye det Vennehus, om
end Bønderne i det Øjeblik havde lidt Mistanke til
Herregaarde.
Paa Rigsdagen og i „Danskereir\
i.
Nu tog da Grundtvig Sæde paa Rigsdagen, og de to
Sager, hvori hans Ord ogsaa udenfor Salen altid vakte
mest Opmærksomhed i dette Aar, var hans Forespørgsel
i Sorø-Sagen til Kultusministeren, der nu var blevet
Latineren Prof. Madvig, om Ministeriet ikke vilde indfri
Kong Kristians Ord om Folkehøjskolen i Sorø?
Den latinske Minister var imod en saadan „Karak
teren af Danskhed monopoliserende Undervisnings
anstalt", (her har man en god Prøve paa „de Lærdes
Pluddervælsk"), medens Grundtvig erklærede, at Skolens
Oprettelse ~det er et Folke-Ønske og det vil blive et
Folke-Ønske til det opfyldes-’. Ministeren mente, at
selve Rigsdagen var en saadan Skole; Grundtvig, at ~netop
i dette Hus og paa denne Rigsdag var det, hvor en ny
Grundlov for Danmarks Rige skulde drøftes, en ny Grund
vold for Fremtiden skulde lægges, man baade dybest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
