Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „L)anskeren u .
318
maatte føle Savnet hidtil af en saadan dansk-folkelig Høj
skole og varmest føle Ønsket om en saadan folkelig Op
lysnings-Anstalt for Fremtiden."
I Højskole-Sagen havde Grundtvig den Tilfredsstillelse,
at det seiv paa Rigsdagen almindelig indrømmedes, at der
behøvedes en egen Folke-Oplysning og Folke-Dan
nelse, som hverken Latinskolen, Realskolen eller
Alm ne skolen giver, og at en Bonde-Rost gav ham det
mest levende Bifald.
Den anden Sag var Værnepligt-Sagen, hvori lian,
som Historiker, gav de ~staaende Hære" og den
hele Krigsstand i Fredstid den Paaskrift, at ~Freds
alighed og Fædernelandskjærlighed har ingen far
ligere Fiender." Fordærveligt i høj Grad kaldte han
naturligvis hvad man siger hører til, hvad man paa
Pluddervælsk kalder „en veldisciplineret og tapper Armé-’:
den blinde Lydighed, uden Spørgsmaal om, enten man
derved nytter eller skader, frelser eller odelægger Fæderne
landet, og Modet paa Krigen, ingenlunde for Fredens,
men for Krigens egen Skyld, ~saa at der, om Dan
mark nogensinde fik en saadan ~veldisciplineret og tapper
Armé" af hele Folke-Ungdommen. da var det aabenbar
forbi med Danmarks Fred saavelsom Frihed, altsaa forbi
med det danske Folks Lvkke.-’
Med Hensyn til de ni, der før havde været fritagne
for tvungen Værnepligt, og med Hensyn og til dem. der var
under Aaget, udtalte han sig som folger:
..For var her i Danmark, som man regner, en sjette
eller sy vende Del af Folke-Ungdommen, som i Fredstid
var fri for at ~lystre Trommeskindet’% kunde frit flytte
og fare indenlands og udenlands, behøvede ikke at lade
sig overfuse, maale og syne splitternøgne paa Sessionerne,
behøvede ikke at gaa med Mundkurve og lade sig rette
med Kjep og Klinge i Garnisoner, ikke lade sig sammen
stuve og sejpine i Kaserner, ikke at sætte Helbreden paa
Spil ved allehaande Konststykker og Spilfægterier, ikke i
en farlig Alder at udsætte sig for de utallige Fristelser,
et igrunden ørkesløst, men dog optaget Soldaterliv med
fører, behøvede intet af alt dette, men kunde i Fred ud
danne sig i hvad gavnlig Retning, den ønskede. Dette var
et stort Fort rin, som visselig ikke skadede, men gavnede
det Hele og bidrog i mine Øjne langt mere til Fæderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
