Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Paa Rigsdagen og i „Daiiskeren".
thi jeg har virkelig ikke mindste Medlidenlied med Jnnk
erne eller med de unge Filosofer, Skrivere og Bogorme,
nåar der ikke times dem noget værre end at blive lidt
solbrændte, haardhændede og ømbenede, og jeg kalder dem
alle Vantrivlinger, som ikke engang i Ungdomsaarene har
Lyst og Mod til at kjæmpe for Fædernelandet." Talen
var lang, men trætte kunde den umulig Xogen med mindste
Sands for Frihed og menneskelig Fribaarenhed, og den
endte ogsaa med Ordene: „Derfor, Dannemænd, saasandt
som vi alle udgjør et fr iba aren t, kongeligt Folk: ingen
almindelig Værnepligt med Trældom, men Folke
væbning med Frihed!"
MedHensyn til hans Yt tr ing om de hidtil Fritagne
som Befalingsmænd, saa viste det sig gjennem Krigen,
at seiv de gjennem mangfoldige Aar afrettede Officerer
blev nodt til at indrømme Folk Dygtighed til Befalings
mænd, der ingen Afretning havde havt før Krigens
Udbrud, ja blev nødt af Erfar ingen til endog at give
dem Udmærkelser. Blandt disse var nuværende Prof.
SvendGr und t vig.*) Naar han var lvjemme under Vaaben
stilstanden, saa kan man tro, det sommetider gik varmt
til ved Bordet, nåar den Gamle syntes, at Sønnen havde
indsuget formeget af det militære Væsen paa Fr i sin de ts
Bekostning, og - det kunde nok hænde, at den gamle Fri
hedsmand da ogsaa slog et Slag i Bordet imellem under
det ivrige Ordskifte. Ogsaa Grundtvigs ældste Son tjente
sig op til Høvedsmand i Krigen. Den Gamles Tale paa
Rigsdagen mod ~Værnepligteir’ blev imellem afbrudt af
BiMds-Raab endog fra Tilhørernes Side paa Galleriet,
trods Forbud derimod.
Ved Siden af sin Rigsdags-Virksomhed forrettede
Grundtvig i Kirk en som sædvanlig; det undlod han
ikke, og han vedblev endda at fylde sin «Dansker"
(8 Oktav-Blade) hver evige Uge.
komme t. Eks. ihu det meddelte Brudstykke af Kvædet
„Jubel-Aaret".
*) Grundtvig nævnte ikke sin Sen eller sine Sanner ved
den Lejlighed, og det havde vel ogsaa sin Grund i, at de
ikke var de Eneste, der beviste, at man godt kunde være
Officer i Krigen uden fleraarig Afretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
