Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsrlagen og i n Danskeren u . 321
Der danned sig under Rigsdags-Livet tre Selskaber
eller Klubber, den ene „Centrummets", den anden ~Bondev
ennernes" og den tredie „Dansk Forening". „De
andre Rigsdags-Klubber ufortalt sluttede Grundtvig sig til
Dansk Forening, som bestod af omtrent femti Rigs
dagsmænd og ligesaa mange andre Dannemænd, foruden
Gjæsterne, der ved de ugentlige Møder (Måndag og
Torsdag) Mt kunde indføres af de Medlemmer, som seiv
var Den havde sine Møder og Gilder i
Hotel du Nord. Da Grundtvig en Kveld kom didop under
Dr. Paulsens Foredrag om Dampskibs-Forbindelse
med England, glæded han sig inderlig over, at nu Folk
begyndte at ville ~skjære op med Hamborg og knytte varig
Forbindelse med London". Og med Vand paa sin Mølle
kom han da snart seiv op, og udviklede Forholdet mellem
Danmark og Tyskland og Danmark og England, især
med Hensyn paa Modersmaalet, Bogvæsenet og de borgerlige
Indretninger. Med Hensyn til Sproget hævdede han
naturligvis, at „det engelske Sprog, trods alle de frem me de
Ord, det mere har belæsset sig med end optaget i sig,
ligger igrunden vort Modersmaal langt nærmere end
det højtyske, men, hvad der er det vigtigste, at om det
end lærtes i alle vore Skoler og laa alle vore Skibsfolk
og Kjøbmænd paa Tungen, kunde det dog aldrig blive
farligt for vort Modersmaal", medens det havde været og
var endda ganske anderledes med Højtysken. Med
Hensyn til Bogvæsenet siger han: I den engelske Litte
ratur*) er, ligesom i det gamle Norden, Poesi og
Historie det Overvejende, og overgaar saa langt hvad
den højtyske har af det Slags, at det er som Dag mod
Nat; thi i den højtyske Litteratur er aabenbar det
Sprænglærde og Grublerierne Hovedsagen, medens
*) At det er Litteraturen eller Bogvæsenet forsaavidt det
handler om Menneske-Livet, Gr. her nærmest har for
Øje, maa ikke glemmes. Og ser man paa Universitets-
Bibliotheket blot Fortegnelsen over de i et kort Tidsrum i
England udgivne Beger, saa ser man, hvorledes der er
arbejdet i alle Menneskelivets Retninger, medens vi længe
har været vante til at tro, at udenfor Norden er det saa
godt som alene i Tyskland, man skal soge f. Eks. historiske
og kirkehistoriske Værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
