Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Paa Rigsdagen og i „Danskeren".
hartad hele Resten af den uhyre tyske Bogdynge er Vrag
eller Rov eller dog Laan fra England, Frankrig og al
Verden. Angaaende Betragtningen af det borgerlige
Selskab i begge Lande siger han blandt Andet:
. . . ~Sporger vi saaledes Tyskeren om, hvad der nn
netop med Rette ligger os paa Hjerte, da holder han os
en lang Præken eller Forelæsning om den store
Strid mellem Frihed og Nødvendighed og indskærper os,
at al ndvortes Frihed er kim et Blændværk, nåar den
indvortes fattes, og at derimod den fri Sjæl kan le ad
alle Tyramier, da den ind vortes Frihed er en utabelig
Skat, og den ndvortes legemlige Trældom for den fri
Sjæl kim er et tomt Skin, der i alt Fald snart forsvinder
med Døden. Denne hojtyske Visdom, hvorefter den gjor
os snarest og vissest fri, som slaar os ihjæl og befrier os
derved baade fra Legemets Fængsel og al legemlig
Trældom, den Visdom kan umulig fryde elier troste nogen
Dansker, og sporger vi derimod Engelskmanden tilraads,
da tinder vi maaske nok, at han tåger lidt vel grovt paa
det fine Friheds-Sporgsmaal, men vi rna a dog ogsaa finde,
at der er immer Mening i hvad han siger og mere virke
lig Frihed i hans Kreds, end i nogen anden.*)
„Man ved saaledes nok, at Engelskmanden sædvanlig
peger paa den saakaldte ~Habeascorpiis-Akt", som sin
Friheds faste Grundvold, og hvad det betyder, som er at
have sin Krop i sin Magt, betragter han virkelig som
det Væsenlige ved Friheden, men hvor mange Betænkelig
heder vi end kan have ved hans korte og haandfaste Be
greb om Friheden, saa er det jo dog ganske rigtigt, og
er især i de sidste halvandet hundrede Aar klarlig i
England, at hvor man kun virkelig har sin Krop i sin
Magt, saa man hverken skal lystre Trommeskindet, eller
kan smides i Hullet paa en Vare**), men kan Mt flytte
og fare, tale og skrive og sysle med hvad man vil, nåar
man kun nogenlunde holder sig paa sit eget, der hersker
*) AtEngelsknianden i de senereAar fristes og smittes
af Ligegyldigheden for personlig Frihed andensteds, er
desværre saa; men der er endnu Kræfter, som i mange
Maader holder godt igjen mod Trældommen, som i Sagen
om Skoletvang.
**) fordi man lindes ..farlig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
