Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Paa Rigsdagen og i „Danskeren".
og der tåge de fremmede Vare, os lyster, fra første
Haand til den billigste Pris."
En livlig „Selskabs-Sang" for „Dansk Forening",
om hvad man der vilde ~tale" og „synge om" og „drikke
paa", skrev han ogsaa, og lioldt sammesteds et vittigt
Foredrag om Trykke-Friheden, hvorimder han — som
før berørt — opfriskede Mindet om Jens Baggesen og
hans ~Kalundborgs Krønike". Det Sidste, husker vi, gjorde
han ydermere i „Danskeren", idet han som et Tillæg til
Foredraget skrev et nyt Stykke om den samme Friheds-
Sag. Lidt forud havde han paa Rigsdagen stillet en skarp
Foresporgsel til vedkommende Minister, der havde ladet
en Skribent og en Bogtrykker sætte under Tiltale etter
Trykkeforordningen af 1799. Ministeren mente, at man kunde
være ganske rolig ved at betragte den sjeldne og milde
Brug, der i hans Tid var gjort af Forordningen, hvorpaa
da Grundtvig med Fynd erklærede sig imod, at man
skulde være Taler og Skribent af Ministrenes Na a de.
Hvad nu Krigen med Holsten-Gotto r per ne og
Tyskland angaar, da gik, med Hensyn paa det nærmeste
Maal, Grundtvigs som vel de fleste Danskeres Vilje den
gang ud paa, at man skulde tåge hele SonderJylland
tilbage fra Oprørernes Hænder. Men hvad saa de indre
Forhold i Hertugdommet angik, da var og er jo Sprog-
Forholdene noget af det mest indviklede ved Sagen,
„hvor Plattyskerne har lært sig til at høre Højtysk i
Kirken, hvor mange af de Danske baade i Kirke og
Skole er optugtet til at foragte deres Modersmaal, hvor
Angelboerne har glemt det ene uden at lære det andet,
og hvor endelig Friserne holder fast ved deres gamle
Tungemaal, uden at det er blevet enten Kirke- eller Skole-
Sprog." De virkelige Folkesprog i Sønderjylland er
nemlig „Dansk, Plattysk, Frisisk og i Angelen et
halvdansk Kragemaal."
Grundtvigs Mening om denne indviklede Sprogsag var
nu, at, idet man „overlod Resten til Folkene seiv og til
Fremtiden og til Forsynet", skulde man sørge for:
„at Præster og Skolelærere var hjemme i Folke-Sproget,
hvor de ansattes, og blandt Danskere maa Skole-Sproget
nødvendig være Dansk, men har Kirke-Sproget hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
