Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Bigsdagen og i „Danskeren". 325
været Højtysk, da maa Præsterne ogsaa kunne prædike
deri og være forpligtede til at gjere det hveranden
Søndag, saalænge der findes Tilhørere. Hos Plattysk
erne_ maa ligeledes Skole-Sproget være Plattysk, og
da Kirke-Sproget der længe har været Højtysk, saa maa
det ogsaa vedblive hveranden Søndag, medens naturlig
vis ogsaa al Kirke-Tvang og Skole-Tvang opliæves, saa
hvem der ikke er fornøjet med Sproget og Lærdommen i
Kirke og Skole, Mt kan soge sin Oplysning og Opbyg
gelse, hvor han venter at flnde dem. Hos Friser "og
Angelboer maa det vel endelig overlades til Præsternes
eget Skjøn, hvormegen Brug de med Nytte kan gjore af
Sproget, medens de naturligvis maa kunne og ville brage
Højtysken som det eneste, hvori de fra Barnsben har
været tiltalt om gudelige og aandelige Ting.
„Tages dette iagt, da vil Misfornøjelsen være übetyde
lig og snart hendø men Fornøjelsen ved at høre store og
underlige Ting paa sit Modersmaal daglig vokse og dervecl
hele den store Opgave lettes betydelig.
„Ved den almindelige Lovgivning kan vel ikke anvendes
uden Dansk og Plattysk, men ved Friserens Hjem
thing maa dog hans eget Sprog herske, og ved et folke
ligt Forligs-Væsen maa Eettergangen saavidt muligt fore
bygges. Alle Medlemmer af Setten og Sagførerne maa
kunne tale og skrive baade Dansk og Plattysk og idet
mindste en af begge Dele, og de maa tillige kunne
Frisisk."
Med Hensyn til Spørgsmaalet, hvor man skulde tåge
de Dommere, Sagførere og Præster fra, nåar man skulde
gaa denne vel meget naturlige, men ny og übanede Yej,
da mente Grundtvig, at man først maatte nøjes med dem,
man kunde finde, men ligesom der ved særegne Plante
skoler maatte sørges for folkelige Skolelærere, saa maatte
der paa samme Maade’sørges for folkelige Præster, Dom
mere og Sagførere. „En folkelig Højskole i Flens
borg, som Hertugdømmets Navlekule, vilde godt kunne omfatte
det Hele, og nåar man ikke forlangte nier end det Nød
vendigste, vilde man paa et Par Aar kunne have det,"
Højtysken, som ingensteds er Almuesprog, skulde ~banl
yses som en Snyltegjæst fra hele det offentlige Liv",
men, som vi saa, dog lyde i Kirken ved Siden, saalænge
der var Folk, som vilde høre den der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
