Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i nDanskeren". 327
paa Fædernelandets Alter, som ene kan drive det store Red
nings-Værk, umulig- holdes vedlige."
„Dette var mit første Ord i Danmarks Velfærds-Sag,
og det vil være mit sidste, og vilde de nærværende Ministre,
ligesom de forrige, le derad, da maatte jeg sige, at under
dem kunde Danmark ikke frelses."
I nær Sammenliæng med denne Udtalelse stod ogsaa
det vittige og velskrevne Stykke „Den danske Diplomati
og Vaabenstilstandens Op sig el se", hvori Grundtvig
blandt Andet latterliggjorde Ministeriets „Opsigelse" efterat
Stil standen aabenbar var brudt af Tyskerne og dets
Hemmeligholdelse af danske Anliggender for det danske
Folk seiv, medens man fik dem at vide fra — ~belg
iske Blade!"
En Sag, som ..Danskeren" naturligvis tog sig meget af,
var fremdeles ~Staldbroderskabet i de tre nordiske
Eiger", som lian heller ikke i „Danskeren" blot betragtede
fra den udvendige Side, som er Eigernes Forsvar mod ud
vendige Magter, men endnu mere fra den aandelige og
videnskabelige, hvorom den Mand, der fra sit Hlidskjalv
ikke blot liavde bebudet, men ogsaa begyndt, saavidt han
kunde, at aabenbare „en nordisk Vid ens kabel igli ed,
ligesaa omfattende som den tyske, men saa forskjellig
derfrå, at de To kan aldrig forliges, men vinder paa begge
Sider ved at kjæmpe med Skarp sin dighed", — hvorom
han videre - siger de mærkelige Ord:
„ Sagen er kortelig og allerede nu klarlig den, at
baade Tyskere og Nordboer udmærker sig derved fra
de forrige Gjættere paa Livets Gaade, at de gaar ud fra
Mennesket som hele Skabningens Hove dp er son og vil
deraf forklare alt det Øvrige, men de gaar hver sine Veje
og kan aldrig modes uden at strides paa Liv og Død,
fordi de, ligesom Hedrik og Gjæst hin Blinde, har
væddet om deres Hoved." Og Strids-Punktet sætter Grundt
vig deri, „at Tyskeren soger Grunden til alle Ting i sin
egen Fornuft, medens hos Xordboerne Erfarings-Vis
d ommen i det Store vil samle sig som Vand i Mim er s-
Brønden", og han fastholder sit Forslag til Oprettelsen af
en stor nordisk Højskole for en altomfattende Viden
skabelighed i XordensAand, som „Sjælen i den nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
