Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren",
328
Enighed og Værkstedet for den menneske-historiske Vid
skab som Nordens ejendommelige Storværk."
Det bedste Sæde for denne „nordiske Hojskole",
anlagt, som vi véd, „efter samme store Maalestok somHoj
skolen i Oksford, vilde rimeligvis være G-otheborg, nær ved
Øen, livor Nordens Konger fordum modtes og raadslog om
Nordens Tarv og fælles Bedste", men det er dog kim
under visse Forudsætninger, at Gr. kan finde Skolen
ønskelig; „thi saalænge de Lærde i Norden betragter
Nordens Aand med lukkede Øjne og Menneske-Livet
gjennem italienske eller tyske Briller, saalænge var Op
rettelsen af en stor Højskole latterlig, da man kan have
Ulykke nok af de smaa og betaler dem dyrt nok." Og
Hovedforudsætningen er den, at Nordens Aand paaily
faar Magt med Nordens Folkestammer, saa de ikke blot
gjør fælles Sag mod alle Fr emme de, som vil beherske
os, men føle Trang til at forståa Menneskelivet hos
sig seiv og i det Hele, og føle en mægtig Drift „til
ejendommeligt Storværk i denne Setning, der
naturligvis kim kan øves med samlet Styrke og forenede
Kræfter."
Og stadig indskjærpede han den Forudsætning for
Nordens lykkelige Fremtid, ~at No rdboe me enten straks
lære af deres engelske Frænde, eller, hvad der var det
allerbedste, opdage hos sig seiv, atFrihedißevægelsen
er udvortes saavel som indvortes Vilkaaret for al Men
neskets levende Virksomhed, saa Nordens Aand, som
Lykke-Vanen Frey, løser alle Baand paa Menneske-
Livet, paa dets Haand og F od, saavelsom paa dets
Tunge og Pen, og da vil man i Norden, „Kiæmpers
Fødeland", faa en Virksomhed at se, der fordunkler den
engelske, den hidtil mageløse, fordi den hverken for
trinlig vil kaste sig paa det Haandgribelige eller
lade sig i det Aandelige enten besnære af de snilde
Hellener eller baste og binde af de glubske Rom ere,.
men omfatte alt Menneskeligt med al den Kjærlighed,
det kan indskyde, og skride stadig fremad til Klarheds-
Maalet, som Odins-Øjet fra Arildstid har skimtet i det
Fjerne og lader sig derfor ikke indbilde kan naas i
Haandevending."
Yidere kan vi ikke her gaa ind i denne Sag, men
skal om det nor dike Staldbroderskab kim bemærke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
