Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren u . 337
lov for alle de højtklingende Ord, som dog ikke er istand
til enten virkelig at sættes i Kraft eller dog bære gode
Frugter, mener jeg i alt Fald, at man aldeles urigtig
anvender dette netop paa den Hoved-Sætning, at den
Enkeltes Sikkerhed for Tab af sin ndvortes Frihed skulde
være saa stor som mulig, eller nåar det udsiges som her,
i den af Udvalget foreslaaede ny Paragraf, at Boligen
skal være ukrænkelig, thi vel mener jeg, det vilde være
ligesaagodt, om ikke bedre, hvis der i det Sted var sagt:
Hus-Freden skal være hellig, men i begge Tilfælde
anser jeg det for sommeligt i enhver Grundlov og visselig
for frugt bart, hvor det ellers falder i god Jord, at det
gjeres til en almindelig erkjendt Sætning, at Borg
erne skulle være saa fri, Fængslingerne saa faa og saa
korte som muligt, og at Boligen skal være saa hellig
ved Dag og ved Nat, at den ikke af den offentlige Magt
uden den hojesteXod vendi gh e d maa brydes. Jeg er vis
paa, og der er vel heller Ingen, som tvivler derpaa, at
hverken den engelske Habeascorpus-Akt, som visselig
heller ikke er fri for Ord, som ikke lader sig sætte i
Kraft, eller for Bestemmelser, som egentlig ikke sikkrer
Friheden, — at hverken denne (Akten), som dog erklærer
Engelskmandens Person for hellig, eller det almindelig
bekjendte engelske Ord: Mit Hus er min Borg har været
ufrugtbare i Tidernes Lob. Jeg skulde mene, der var store
Ting vundet for den borgerlige Frihed, nåar kun Folket kom
dertil, at det seiv indsaa, ikke blot hvilken Xedværdigelse
det er for Mennesket at være underkastet vilkaarlig
Berøvelse af sin Frihed, men og, at det er den eneste
Betingelse, hvorunder Fængsels-Straf virkelig kan være
gavnlig, at Folket i det Hele frygter for Fængsel, at det
ikke er vant til at anse det for noget Lidet, saaledes som
man maa sige, at især den saakaldte ringere Klasse paa Fast
landet har været vant til at anse det — jeg siger, der vilde
være stort vundet derved, at Folket kom til at gjøre det
Krav ti1 si.ll Lovgiv nin g, at saavidt som det er mu ligt, saa
vidt det kan beståa med den virkelige offentlige Sikkerhed,
som er Folkets egen Sikkerhed, skal der ikke gjøres
Brud paa den personlige Frihed ved Fængslinger*)
*) Altsaa ikke for at holde Folket ..moralskt" ved Hjæjp af
Konstabler og deslige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
