Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren u .
336
Virksomhed, som vi høre ham seiv udtale paa Rigsdagen
i 1866, „da Moraliseringen nytter ikke".
Sit Ændrings-Forslag om Indfødsretten i Danmark
saalydende: „Ingen Tysker eller anden Udlænding kan
faa dansk Indfødsret uden ved Lov, men Svenskere og
Nordmænd skulle, ligesom Islændere og Færinger,
agtes for Indfødte, nåar de har fast Ophold i Riget", tog
han seiv tilbage, da han mærkede, det vilde falde. Han
tog det tilbage af den Grund, at baade Venner og Fjender
kunde misforstaa Forkastelsen, som om det var „Be
vis paa Mangel af nordisk Følelse og Skjønsomhed (hos
Rigsdagen), hvad dog ikke vil være Andet end Bevis paa
min Übehændighed, eller dog kun vedkommer min særegne
Tankegang og Stilling i Huset".
Flere vilde op tåge det under Grundtvigs Foredrag,
men Forsamlingen kom dog til at hvile i, at „ingen Ud
lænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov’.
Et andet Forslag af ham seiv, som han med særdeles
Kraft understøttede: „Der skal i hele Riget være en
saa udstrakt Tale- og Skrivefrihed, især om alle
aandelige og alle offentlige Ting, som det almindelige Vel
kan tilstede, og Trykkefriheds-Sagen skal ordnes ved en
dertil svarende Lov", var kort i Forvejen forkastet af 93
Stemmer mod 16. Fr. Bar fods blev antaget, der lød saa
ledes: „Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre
sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur
og andre foreliggende Forholdsregler kunne ingensinde
paany indføres".
Hvad der i Grundlovs-Udkastet sigtede til at indskrænke
hvad han kaldte ~den vilkaarlige, derfor altid ræd
somme og tidt grusommePoliti-Magt", hilsede Grundt
vig naturligvis med Glæde. Jeg skal hidsætte hans andet
Foredrag ved Grundlovs-Udkastets endelige Behandling,
da der var bleven foreslaaet en Tillægs-Paragraf, der
begyndte med Odene: „Boligen er ukrænkelig", og
navnlig Justitsministeren og gamle Ørsted havde betegnet
de Ord omtrent som en ufrugtbar Floskel. Da rejste
Grundtvig sig og talte, til Personernes og Boligens
muligste Fredlysning mod Politi-Magten, følgende Ord:
„Naar der fra flere Sider og fra den højtagtede Justits
min:*sters Side nylig er anmærket, at man burde og til
dela jo seiv vedkjender sig at burde vogté sig i en Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
