Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „ Danskeren". 347
sin egen Herre". Efter at have skrevet om, at Herremændene
i Middelalderen havde gjort sine Fingre for brede paa det
øvrige Folks Bekostning, fortsætter han som folger i
„Danskeren"s Xr. 46 (1849):
... ..Det er nemlig ikke blot übilligt, men uretfærdigt, at
Jorden, som vi alle skal leve af, falder i nogle Rigmænds
eller Herremænds Hænder, saa hele det øvrige Folk maa
leve af Haanden i Munden, men det er tillige nuomstnnder,
som man ser i andre Lande, rent ødelæggende, dels fordi
baade Høje og Lave blive daglig mere egennyttige og
haardhjærtede, saa de søber kim daarlig Kaal med hver
andre, og dels fordi der i Tidens Løb, især i de sterre
Stæder og ved alle store Anstalter, fødes en stor Vrimmel,
som man paa Plnddervælsk kalder ~Proletarier", som sæd
vanlig hverken har Ejendom, visse Værelser, Hjerte eller
Ære i Livet, og kan kim holdes i Ave ved Frygt for, hvad
der bider i Skind, saa nu er det aldeles nødvendigt, at
de faste Ejendomme i et Land baade er fordelte mellem
saa mange og saa haandfaste Selvejere, at de i paa
kommende Tilfælde kan forsvare Ejendoms-Retten, og at
deres Stilling i det Hele er saa god, at de vil vove Alt
til dens Forsvar".
Hvad angaar Grundtvigs Mening om Selvejendom,
skal jeg indskrænke mig til at bemærke, at han vistnok
vilde, at den Sag skulde fremmes med Læmpe, men at
han ogsaa med Styrke fremhævede, at, ..hvad Juris t
erne kalde fuld Ejen do ms-Ret, som man kan have over
sine Penge, sine Klæder og sit Boskab, det har Ingen seiv
over sit Hus og Ingen uden hele Folket over Jorden,
som skal bære og føde dem, men skjøndt den hidtil gjæld
ende ~Danske Lov" ingenlunde er givet med denne
klare Indsigt, saa er den dog givet med en dunkel Følelse
af denne urokkelige Grundsætning, saa Herremændenes
Ejendoms-Ret til Landets Sædejord er paa flere Maader
indskrænket, som en Nytte og Brug, der ikke maa for
hindre, at Fattigfolk jo ogsaa kan leve."
For nu at have en talrig og stærk Gaardbruger-
Mængde, maatte man ikke blot paa læmpelig Maade
fremme Fæstets Overgang til Selvejendom, men ogsaa
hindre enten, for stor Sammenlægning eller for stor
Udstykning af Jordegods, skjøndt Frihed i dette Stykke,
~med Hensyn til en god Del af Jorden" er ..til fælles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
