Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Paa Kigsdagen og i n Danskeren u .
Bedste". Ogsaa vilde Grundtvig-, at man paa forskjellige
Maader skulde hjælpe den Ungdom, der i Kampen havde
vovet Liv og Blod for Fædernelandet og som duede til
Bonde-Dont, til Selvejendom i Eiget, for i den at have
~en Gaardbruger-Stamme, der med Guds Hjælp i
mange Led vilde værne om Eiget og Freden og have
aabne Øjne for, hvad der tjener til Danmarks Yærn og Fred."
Tænker man, at Grundtvig ved den nysomtalte
„Vrimmel" mente Andre, end de Voldsmænd, ældre og
yngre, som han nærmere betegnede, da tænker man mærke
lig fejl. Han stod under Synsvinkelen rfælles Bedste" af
gjort paa ~Arbejderens" Side, og det netop paa den
fattige Arbejders*), som paa ~Almuens" i det Hele, ogsaa
som deres Talsmand paa Thinge ligeoverfor den intelli
gente Stats-Klogskab, der oversaa dem. I ~Sice
Sagen" f. Eks. skal vi senere faa se Prover derpaa fra
hans Eigsdags-Liv. Jeg siger med Flid: som deres Tals
mand, thi, paa sin Fransk, deres Formynder, navnlig
af ~Omhu for deres Moralitet", det vilde han hverken
seiv være, heller ikke vilde han, at enten Eigsdagen
eller Eegjeringen eller Kommunen skulde give sig af
dermed, hvad vi ogsaa siden skal faa se af hans Taler
paa Eigsdagen.
Hvor inderlig han følte sammen med Arbejderen
og Almuen i det Hele ligeoverfor den højtdannede In
telligens, der mest kim saa paa og talte om „ Sta ten"
og „Ordenen" som det Første og det Fornemste og
brød sig lidet eller intet om „fælles Bedste" sammen
med Arbejderen og Menigmand i det Hele — det har
blandt Andet fundet et godt Udtryk i ~Den danske
Eigsdags Historie" i „Danskeren" Nr. 36, 1849:
. . . „Al!erede denne min Forudsætning om ~fælles
Bedste" som alle Grundloves urokkelige Gnmdlov møder
vistnok ligesaavel hos liberale som hos konservative
saakaldte Statsmænd, om ikke just udtrykkelige Ind
vendinger, saa dog kim Foragt eller fornem Medynk, da
det, efter deres Stats-Klogskab, siet ikke er Vrim
melen eller det saakaldte Folk med de mange smaalige
Ønsker og Begjæringer, Tab og Vinding, Glæder og Sorger,
*) Se — for Eksempel — Noten Side 189 om Undervis
nings-Tvangen, der især rammer fattige Arbejdsfolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
