Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Paa Rigsdagen og „Danskeren".
sig i en mageløs Grad mægtige til at tilegne sig Græk
ernes Sprog og Vidskab. Thi Hr. Goldschmidt skriver Dansk
langt bedre end de fleste saakaldte danske Forfattere og har
vidst at tilegne sig vor ældre og nyere Litteratur ien
Grad, som det næppe lykkedes nogen Fr em med af et
andet Folk." Gr. fandt ogsaa, at han „skriver om Stats-
Sager med langt anderledes Forstand end vi er vant til
at se enten i „Fædrelandet" eller ~Kjøbenhavnsposten",
saa der, trods al anden Uenighed, kunde mellem os ikke
være Tanke om offentlig Trætte, men kun om gjensidig
Bistand, nåar han ikke havde faaet den Grille at ville
gjælde for en fuldkommen Dansker." Herved blev
Goldschmidt nemlig übillig mod den danske Folke-
Følelse lige over for Tyskheden, og nåar man lod ham
vide, at han var en Fremmed, spurgte han Danske rne
blandt Andet: „hvor er eders Mysterier, som vi ikke
kjende? hvor er eders Alter, hvor vi ikke bede? hvor er
eders Offere, hvor vi ikke deltage?" Hertil svarer Grundt
vig: „Velan da! jeg paastaar ganske rigtig om Dansk
lieden og Xordiskheden, at den, som enhver ægte Folke
lighed, har sine Hemmeligheder og sine Altere, som en
Fremmed vel kan betragte og bære Agtelse for, men hvis
sande Inderlighed han ikke føler, fordi han ikke hører til
denne Folke-Menighed, har hverken Aand eller Hjerte
tilfælles med den. Dersom nu Hr. G. enten hørte til et
af Krop-Folkene uden Aand, eller var en Højtysker, der
indbildte sig, han som en Heksemester havde alle Aander
lænkede til sit Blækhorn, da nyttede det vistnok ikke at
tvistes med ham om Folke-Aander, men da han er ud
sprunget af et Folk med en høj og ejendommelig Aand,
saa tør jeg haabe, han vil indse, at ligesaa lidt som jeg,
ved at lære Hebraisk, ved at skatte Moses og Profeternes
Skrifter, kunde blive en Israelit med den dertil hørende
ejendommelige Beskuelse og Anvendelse af Menneske
livet, ligesaalidt er han aandelig blevet en dansk Nordbo
ved at lære Dansk, læse og paaskjønne islandske Sagaer
og nordiske Kvad, gamle og ny." Og hvad „Hjertet"
som Folkelighedens egentlige Helligdom angaar, . . . „saa
skulde jeg formode, hans Hjerte føler, hvilket übodeligt
Tab det er (som Jø derne, at have mistet sit Moders
maal og Fæderneland) og hvor umuligt det falder ham
saa le des at sammensmelte med det danske Tungemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
