Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren u . 357
og opoflre alt for Danmark, som han véd, det gamle
Israel var sammensmeltet med sit Modersmaal og saa i
Jerusalem sin højeste Glæde. Eller dersom Hr. G. har
tabt denne inderlige, übeskrivelige Følelse for sit eget
Folks Modersmaal og Fæderneland, hvorledes kan han da
indbilde sig at have vundet den for vores, som er ham
fremmed, og hvorledes kan det forundre ham, at vi føle
dybere og varmere for Danmark og Danskheden end han
og maa derfor betragte deres Farer med ganske andre
Øjne." Grundtvig troede for Resten ikke, at G. „mente
det ilde med os, men tror tvertirnod gjerne, hvad han
siger, at han har lidt For kjærlig he d for dejligst Vang
og Vænge og . . . for de mandlige og kvindelige Skjøn
heder, Nordens gamle og ny Litteratur har at opvise,
men jeg kan se, at han betragter det altsammen ikke med
en Danemands eller ægte Nordboes, men med en Verdens
borgers Øjne-’ o. s. v. Jeg har ikke Goldschmidts Svar
ved Haanden, men jeg mindes, at han fremhævede to Ting
hos den gamle Kjæmpe, som ellers ikke saa tit blev nævnt:
„hans inderlige Godmodighed" og, hvad der allermindst
den Tid var paa Moden i den fine Verden at fremhæve:
„den IyseFors tandig h e d", som denne Modstander fandt
skinnede saa jævnlig frem gjennerø hvad Gr. skrev. Gold
schmidt skal dog have gaaet videre og videre i ikke
alene at overse, men ogsaa i at ..korsare sig*) mod.
Danskheden", saa Gr. fandt meste Aar at maatte lade
„den Fngl flyve" og regne ham blandt de andre ~Hjemt
y skere" i Danmark. Hau tog dog ogsaa siden lidt Hen
syn til ham og berører i Klara-Sagen (hvorom siden)
hvad ~Nord og Syd" mener.
Blandt Sager, „Danskereii" udviklede i dette Aarr
maa fremdeles nævnes: „Menneskehed og Folkefærd i
*) I Begyndeisen af Aarene 40 udgav Goldschmidt et
Vittighedsblad ~ Korsaren". Det var forresten den saa
kaldte Helstat med Danmark, Senderjylland og Holsten i.
Forbindelse med hverandre, Goldschmidt tilraadede, dog,.
som siden skal ses, ikke i sin groveste Skikkelse. Gold
schmidt lever endnn og har vist Agtelse for Livet i
A sko v for ikke længe siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
