Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig om „Den lille Hornblæser“ og Digtet: „Danmarks Bestandighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig om „Den lille Hornblæser’’ o. s. v. 369
og hvem der sætter sin Ære i at bevise det, han ber
have detøgenavn, Engelskmanden har givet ham: enFejl
fin der (findfault) eller ogsaa det hjemmegjorte, nok saa
udtryksfulde: et Heglehoved. Naar da en Fortåtter har
skrevet en Bog, som man ånder fornøjelig, men stoder dog
deri paa en Betragtning eller Udvikling, som man ikke
kan billige, saa udtaler han sig derom, som folger: ~Jeg
griber da til et Husraad, som jeg seiv har brugt, som er
brugeligt veå mange Lejligheder og som kan gjøre Læseren
meget Gavn, nden at gjøre enten Morskabsbogen eller For
fatteren mindste Skade.
~Jegflækker nemlig, i en Lignelse, som ikke gjør ham
mindste Skade, Forfatteren midtad, saa paa den ene Side
betragter jeg ham som et Redskab for den Aand og det
Hjerte, den Livs-Kraft og Folsomhed, vi alle kan dele
med ham, og paa den anden Side er han mig en egen
Person, med sit eget Hoved og sine egne Luner, som
immer staar udenfor os og vil trække os med sig og
have os til at betragte hvad han gjør og hvad han viser
os fra hans Stade og med hans Øjne, skjondt det siet
ikke behøves, saa deri kan vi godt beholde vor Frihed,
og den bør Forfatteren lade os beholde, ligesom han vil
have sin Frihed.
Anvender vi nu dette paa ~Den lille Hornblæser", da
ser vi let, at Skildringen af det Livs-Røre, der kom i
danske Folk 1848, da Store og Smaa kappedes om at
lægge deres Kjærlighed til gamle Danmark for Dagen,
og Skildringen af Krigs-Livet i Marken under aaben
Himmel, med dets Vildskab og Alvor, Lystighed og Smerte,
Kraft-Udviklihg og Bedrift, det er Hovedsagen for Aand
og Hjerte, og det er Fællesskabet derom, der gjør Bogen
fornøjelig, medens ~den lille Hornblæser" seiv kun erFor
fatterens Kjæledægge, som han hvirvler ind i Begiven
hederne" o. s. v. Forfatterens ~Egenhed" her bliver den,
at han virkelig lader sin ,:Kjæledægge", der havde været
med i Krigen, men er igjen gaaet hjem til Bogen, fare op
et Øjeblik, da han havde hørt om Fredericia-Slaget,
men „skammer sig" og sætter sig hen igjen til Bogen
for sin Moders Skyld, og at Forfatteren her vil vække
Læsernes Medlidenhed, fandt Gr. ~saa meget uforsvarligere",
som han (Forf.) seiv har bragt os den Moder paa Halsen
og slaaet hendes Mand ihjel, saa han skulde ogsaa smukt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
