Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig om „Den lille Hornblæser“ og Digtet: „Danmarks Bestandighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig om „Den 1ille Hornblæser" o. s. v.
370
ernære hende seiv, uden at skille Danmarks lille Hær ved
den mindste Kraft og Frivillighed, som den ellers vilde havt.
Dette var i 1850; men ogsaa forrige Aar havde han
ret med Hjertenslyst anmældt et andet Digterværk. Det
var ~Danmarks Bestandighed", hvis Titel just ikke
mælder, at det er, hvad det dog er: et dramatisk Arbejde,
skjendt ikke bestemt for Scenen. Hvem Forfatteren var,
ved jeg endnu ikke; men skjøndt Grundtvig fandt, som
han langt senere sagde, og saa deri forlidt a f det Gamle og
formeget af det Ny, saa hikste han dog med Inderlighed
Forfatteren, som han idetmindste tænkte sig som meget
ung Skjald, som ~en kjær og jeg vil haabe baade flittig
og lykkelig Medarbejder’ ved Danskh eden s Gj enfød e 1 s e
og For ny eise i alle Maader." Han fandt ellers ~de
fleste saakaldte fædernelandske Opmuntrings-Taler og
folkelige Digtninger i vore Dage kolde og tomme" hos
dem, ~der i det hele fører Ordet for den brændende
Fædernelands-Kjærlighed og den udødelige Folkelighed",
og som „tror sædvanlig siet ikke eller dog kim halvvejs,
hvad de seiv siger, og undskylder sig snarere om ikke for
Almenheden, saa dog for deres gode Venner, _ dermed, at
man maa lade, som man tror det, for Yirkningens Skyld
paa Folket, paa Almuen, paa Massen, eller hvad man
kalder det, man nok vil beherske til sin egen Fornøjelse
og bruge til sine Hensigter, men vil ingenlunde seiv hore
eller regnes til, end sige sammensmelte med, hvad man
kalder at ta be sig eller vel endog at fortabe sig deri."
Men ved Siden ad megen Skvalder har man dog
ogsaa ~hørt dybe Toner fra~Folke-Hjertet og set klare
Træk af Folke-Livet i Tale og Sang, og dertil hører den
kjærlige Fremstilling af den danske Trængsel og Frels
ning, Sorg og Trøst i gamle Kong Yermunds Dage
(hos den antagelig unge Forfatter). Det er fra
først til sidst hvad jeg kalder "den danske Troes-Bekjend
else, som alle Danskere forståa og kan læse med Fornøjelse,
og saa lille en Ros, som det er i manges Øren, saa er
det dog en stor Ros i min Mund, thi Troen paa Dan
marks Bestandighed og Følelsen for Danskhedens Yndig
hed under hvilkensomhelst naturlig Skikkelse, og Øret for
Modersmaalets dybe og dejlige Klang i sine Ordsprog og
alle sine ægte Udtryk, det er mig langt mere værdt end
de største Kunstværker, fordi, hvor disse Ting lindes, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
